Den danske landmand er yngre end sit rygte

Der cirkulerer mange tal, som fortæller, at den danske landmands gennemsnitsalder er tårnhøj. Men helt så galt er det ikke.

Faktisk ligger den gennemsnitlige alder på fuldtidslandmænd på godt 54 år. Og for deltidslandmænds vedkommende er den gennemsnitlige alder godt 58 år.

Det fortæller erhvervsøkonomisk chef hos Seges, Klaus Kaiser.

- Tallene stammer fra vores database, som er vægtet op med Danmarks Statistiks vægte for hele landbruget. Der er nok nogle, der er lidt overrasket over det, for jeg har set højere tal gengivet, lyder det fra Klaus Kaiser.

10.000 brug skal skifte ejer

Men selvom gennemsnitsalderen måske ikke er helt så høj, som man har kunnet få indtryk af i de senere års debat, så står dansk landbrug foran en massiv opgave med at generationsskifte store dele af erhvervet frem mod 2030.

Her er forventningen hos Seges, at 10.000 landbrug skal skifte ejer på under ti år. I runde tal skal 3.000 heltidslandbrug og 7.000 deltidslandbrug skifte hænder.

- Manglen på købere er en stor udfordring. Det samme er manglen på kapital. Men det er blevet lidt lettere at finde den nødvendige risikovillige kapital, fordi det er gået væsentligt bedre i landbruget indtjeningsmæssigt de senere år, pointerer Klaus Kaiser.

Han tilføjer, at ekstern kapital fra investorer og Vækstfonden har skubbet til en positiv udvikling omkring generationsskifter.

De etablerede har mest fart på

Det er dog fortsat en udfordring at få helt unge landmænd ind i landbrugserhvervet, erkender Klaus Kaiser. Og det er da heller ikke de helt unge førstegangskøbere, der fylder i købsstatistikkerne. De, der køber, er for langt hovedpartens vedkommende landmænd, der allerede er etableret.

- God økonomi i landbruget er den vigtigste faktor. Mange etablerede landmænd kan således opbygge en fornuftig egenkapital, som betyder, at de er i stand til at kunne overtage andre ejendomme. Og det er det, vi ser ske, siger Klaus Kaiser.

Ikke mindst de lidt yngre landmænd er imidlertid parate til at kigge alternative veje, når der skal skaffes kapital til et gårdkøb. Og ifølge Klaus Kaiser kan åbenhed overfor eksterne investorer være en kilde til flere generationsskifter i fremtiden, hvor flere unge kommer ind i landbruget som medejere af en bedrift.

- Der findes også modeller, hvor en ekstern investor hjælper en ung landmand i gang, hvor landmanden nogle år senere får mulighed for at købe investoren ud. På den måde kan landmanden bevare selvejet, som mange jo foretrækker, forklarer Klaus Kaiser.

Målrettet regulering er gift

Klaus Kaiser forudser dog også, at de aktuelle landbrugsforhandlinger om vandplaner, kvælstof og klima kan få stor betydning for fremtidens generationsskifter.

Målrettet regulering kan i vidt omfang påvirke de ejendomme, som rammes. Og interessen for at generationsskifte på de ejendomme risikerer at være beskeden, påpeger Klaus Kaiser.

Også arveafgiften, som regeringen har hævet fra 6 til 15 procent, er ifølge Seges’ erhvervsøkonomiske chef noget, som påvirker generationsskiftet i landbruget negativt.

- Opskriften på at understøtte ejerskifter er ret entydig. Ingredienserne er lave omkostninger ved ejerskifter, smidige ejerskiftemodeller, sund indtjening i erhvervet og gode produktionsmuligheder, tilføjer Klaus Kaiser.

Manglende plan skaber usikkerhed

Ifølge Center for Ejerledede Virksomheder, CEV, er det uanset udfordringerne i øvrigt helt afgørende, at ejerlederen starter i god tid med planlægningen af ejerskiftet.

Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der skal ske generationsskifte eller anden form for ejerskifte.

- Det er vigtigt at have en plan for ejerskiftet, da en manglende plan kan føre til, at nøglemedarbejdere, familiemedlemmer, andre vigtige personer i virksomheden, kunder og leverandør forsvinder pga. usikkerhed om virksomhedens fortsatte drift, konkluderer CEV.

Centerets erfaring er samtidig, at den nye generation på gården vil arbejde mere engageret, når der foreligger en plan for ejerskiftet, ligesom kunder og leverandør vil investere mere i samarbejdet med virksomheden, når de ved, at virksomheden har en plan for fremtiden.

Skaber stabilitet ved sygdom

Ligeledes vil en plan for ejerskiftet også være en stor fordel, hvis ejerlederen bliver alvorlig syg og bliver indlagt eller i værste tilfælde afgår ved døden.

I sådan en situation viser CEV’s forskning, at hvis der foreligger en plan for, hvordan et fremtidigt ejerskifte skal foregå, klarer virksomheden sig bedre i fraværet af ejerlederen.

Effekten kan allerede ses ved fem eller flere dages hospitalsindlæggelse, påpeger centeret ifølge Seges.

Skab vished for børnene

En langsigtet plan for ejerskiftet er ligeledes at foretrække, hvis der skal ske et generationsskifte inden for familien.

Her viser forskningen, at ejerlederens børn grundlæggende træffer beslutninger om deres fremtidige uddannelse og karrieremuligheder i starten af 20’erne.

Skal de have mulighed for at tage en relevant uddannelse, i forhold til at overtage virksomheden, skal der skabes en vished om, at børnene skal overtage virksomheden, og de skal samtidig involveres i virksomhedsdriften.

Mange familiehandler i landbruget

Ifølge tal fra en brugerundersøgelse gennemført af Seges, så forventer godt 25 procent at generationsskifte indenfor familien, mens næsten 2/3 forventer et egentlig salg. Hver tredje besvarelse viser, at man forventer at ejerskifte inden for familien, mens godt hver fjerde svarede, at de forventede et salg, mens hver femte svarede, at de endnu ikke havde taget stilling.

Blandt dem, som havde udpeget deres efterfølgere, var det hele 88 procent, der var i familie med efterfølgeren. Det egentlige generationsskifte inden for familien fylder således mere i landbruget end i erhvervslivet generelt.