Er gået tilbage fra no till til pløjning

Næsten ingen planteavlere i Irland bruger no till. Her ved starten af november er såningen af vintersæd mange steder ikke kommet i gang endnu.

Det har regnet kraftigt de seneste seks uger, og brødrene John og David Rodgers er meget forsinkede med markarbejdet på deres 1.600 hektar store planteavlsbrug nord for Dublin.

- Vi er endnu ikke kommet i gang med at så vintersæd her på vores stive lerjorde, fortæller de i sidste uge, da 30 danske landmænd fra Danish Farmers Abroad er kommet på besøg.

Alle nikker og er enige i, at vejret har været usædvanligt regnfuldt.

- Det er normalt her i vores milde klima at så vintersæd hele november. Langt de fleste landmænd i dette typiske planteavlsområde må i år så her i november.

- Og man siger, at det bliver en kold vinter – ned til 10-15 graders frost. Det er koldt her på egnen, fastslår John Rodgers.

Høje udbytter

Man er vant til høje udbytter i det frodige, irske klima.

- Normalt ligger vores udbytter i vinterhvede på 12,5 tons pr. hektar. Og vi dyrker meget hvede efter hvede – op til 30 år i træk, fortæller John Rodgers.

- Proteinindholdet vil ligge omkring 10,5 procent i denne foderhvede. Her i området dyrkes ikke brødhvede.

Der dyrkes nok 10.000-15.000 hektar med fodersukkerroer i det østlige, irske område, hvor der også er meget kvægbrug.

Men brødrene dyrker hverken raps eller sukkerroer, selvom der er to store sukkerfabrikker i området. Deres vekselafgrøde er løg, som afsættes til en lokal aftager.

I vinterbyg er det typiske, gennemsnitlige udbytte også imponerende med 10-11 tons pr. hektar.

Al halmen sælges til omkring 25 øre/kg til brug i champignon-dyrkning, som der er en stor produktion af i Irland.

Planteavlere i Irland

  • Tre brødre driver 1.600 hektar planteavlsbedrift
  • 180 hektar kartofler
  • 16 hektar løg
  • 25 ha silomajs
  • Resten er flerårs-vinterhvede og vinterbyg

Alle pløjer igen

- Vi er heldige i modsætning til mange her i Irland at have store marker – op til 40 hektar hver, fortæller David Rodgers.

Etableringen af den megen vinterhvede foregår med tre maskinsæt, hvor der sås umiddelbart efter ploven.

- Ofte stubkultiverer vi i august lige efter høst. Det var dog svært i år på grund af regn.

Brødrene har overvejet at prøve no till eller pløjefri dyrkning, som er meget udbredt i nabolandet Nordirland og UK – men ikke i Irland.

- Men nogen af vores naboer har brugt no till i et par år. De er nu gået tilbage til at pløje igen på den stive jord på grund af dårlig etablering af vintersæden.

Det forstår man ikke helt fra de danske gæsters side. De fortæller om højere udbytter med no till.

Mere regulering på vej

Den sene såning vil betyde, at efterårssprøjtningen mod ukrudt i vintersæden vil blive udeladt.

- Det sker ofte, at vi ikke ukrudtssprøjter i efteråret. Der er mange muligheder for ukrudtssprøjtninger om foråret, påpeger John Rodgers.

Generelt er der ikke problem med ukrudtsgræs – måske lidt agerrævehale og hejregræs i kanten af enkelte marker.

I Irland er der ingen pesticidafgift, men kvælstofreguleringen er som i Danmark.

John Rodgers forudser dog stigende miljø- og klimaregulering for det irske landbrug i de kommende år.

jpjensen@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 41 76 84

Læs mere om Pløjefri dyrkning

Begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.

Læs mere her

Læs mere om Global Farming

Effektivt Landbrug har gennem de sidste 10 år rejst kloden rundt og besøgt landmænd i bl.a. Sydamerika, New Zealand, Uganda, Cambodia og Indien.

Læs mere her

Læs også