Fra Vejle til Hviderusland som driftsleder
Med sit rolige, jyske gemyt styrer Jonas Mølgaard Jensen den daglige produktion af snart 7.600 søer på fire vidt spredte farme under noget specielle rammevilkår.
På de 17.000 hektar fordelt på fire farme dyrkes eget foder. - Problemet er, at farmene ligger ret spredt ud over Hviderusland med op til 330 kilometer i mellem, fortæller Jonas Jensen. Fotos: Jonas Jensen.
Få hundrede kilometer fra Danmark ligger Europas sidste diktatur, hvor staten ejer alt og bestemmer alt.
Hernede sydøst for Bornholm startede i 2006 BelDan-landbruget med svineproduktion efter dansk forbillede.
- Det var en hviderussisk forretningsmand, der fik en forespørgsel fra landets præsident om muligheden for at opbygge en moderne og højteknologisk svineproduktion. Og præsidenten havde specielt kig på dansk knowhow hertil, fortæller Jonas Mølgaard Jensen, der i dag er daglig driftsleder og medejer af BelDan-landbrugets fire svinefarme.
- Præsidenten fik leveret et total-projekt, men blev åbenbart bekymret for, om det rent faktisk kunne gennemføres. Han bad derfor forretningsmanden om at bygge den første del af projektet selv. Præsidenten skulle nok hjælpe med jord og finansiering. Så kunne man se, om det rent faktisk kunne løbe rundt.
I 2009 kom Jonas Jensen over til BelDan – 23 år gammel. Han er fra Vejle-egnen og uddannet på Bygholm Landbrugsskole.
Blev driftsleder
- Det var selvfølgelig lidt af en udfordring i så ung en alder at komme over til Hviderusland og arbejde på et lokalt landbrug under en hviderussisk chef, fortæller Jonas Jensen.
I starten skulle han udelukkende have ansvar for svinebesætningen på 1.600 søer med slagtesvin. Der var ansat agronomer til at stå for markdriften og folk til at lave foder med videre.
- Men efter et års tid fik jeg også ansvar for marken og foderproduktionen, hvor der begge steder var gode muligheder for optimering efter danske forhold.
Købte slagteri
BelDan-landbruget kom hurtigt i god drift og under konstant udbygning, og består i dag – foreløbigt – af fire forskellige svinefarme.
- Problemet er, at farmene ligger ret spredt ud over landet med op til 330 kilometer imellem. Vi har ikke selv bestemt deres beliggenhed, men er blevet spurgt af regeringen, om ikke vi ville bygge her eller der. Til gengæld hjælper regeringen med finansieringen og de nødvendige tilladelser.
Den seneste farm er BelDan Vetka, som er under bygning og forventes klar til efteråret til indsættelse af 2.000 søer.
Samtidig er der startet et byggeri af et nyt slagteri med en kapacitet på 1.000 grise slagtet om dagen.
- Det er flere grise, end vi producerer i dag, men vi satser på at skulle udbygge vores staldanlæg yderligere, fortæller Jonas Jensen.
- Vi købte simpelthen Vrå Svineslagteri forrige år, og alt blev taget ned og lagt i containere, og står nu i Hviderusland.
Slagteriet er besluttet opført primært fordi, markedet for svin og svinekød har ændret sig de senere år.
- I starten solgte vi udelukkende levende svin til Rusland. Men nu er det mere kød, der efterspørges, og den unge generation ønsker færdigpakket kød, ligesom vi kender det i Danmark, fortæller Jonas Jensen.
32 kroner kiloet
Prisen på svinekød i Hviderusland er lige nu omkring 14,50 kr./kg slagtet vægt.
- Vi kan jo godt huske tiden, da vi fik fra 18 til 22 kr./kg frem til 2014, hvor prisen røg op i 32 kr./kg for svinekødet. Og netop der besluttede vi at bygge nye stalde – det kunne ikke gå hurtigt nok.
Produktionen er nu på 5.600 søer, og fra efteråret skal den stige til 7.600 søer, når den fjerde farm tages i brug.
- Vi laver fra efteråret 180.000 slagtesvin, som vi så selv slagter.
Visionen er 10.000 søer og 300.000 slagtesvin årligt, hvilket vil passe til det nye slagteris kapacitet.
- Det skal være på fem sites, hvor vi endnu ikke ved, hvor den femte farm skal ligge.
100 procent dansk
Jonas Jensen er også den ansvarlige leder af det 17.000 hektar store markbrug fordelt med henholdsvis 5.000, 5.000, 3.000 og 4.000 hektar på de fire farme.
- Når vi skal have en ny farm i gang, spørger vi regeringen, hvor den kan ligge. Og de plukker så nogen tusinde hektar fra tre til fire statsfarme, og giver til os.
- Vi dyrker først og fremmest selv vores foder. Men har også på det seneste fået hestebønner ind – hvilket ikke er nogen nem afgrøde.
Jonas Jensen kører med 100 procent dansk staldinventar og knowhow.
- Spalter, ventilation, stier samt dyr kommer fra Danmark. Staldene er bygget efter danske standarder.
Finansieringen hjælper den hviderussiske regering med. Det sker via de lokale banker Belagroprom og Bank of Development.
- Vi giver omkring syv procent i rente, som med den nuværende inflation giver tæt på nul i reel rente. Skal den almindelige hviderusser ud at låne, er renten omkring 40 procent.
Udfordringer og risiko
Hviderusland er Europas sidste diktatur, og alle beslutninger tages centralt.
- Officielt er det også besluttet, at landet ikke har afrikansk svinepest. Og derfor har vi officielt heller intet problem med det.
Uofficielt er det et stort problem, som rammer både nye og gamle farme. Og landets svineproduktion er faldet fra 3,5 til 2,2 millioner svin årligt.
- En farm ikke langt fra BelDan med 72.000 svin blev ramt i 2013, og alle svin slået ned. For nylig blev den atter ramt, tømt for svin, og nu skal den ikke genåbnes, fortæller Jonas Jensen.
Anderledes mentalitet
Al produktion er statsejet og statsstyret.
- Derfor kommer der hele tiden kontrol fra myndighederne – veterinærmyndighederne, brandvæsnet, miljømyndighederne, de ansattes velfærdsorganisation med videre.
Kontrollen går primært på journaler og instruktioner på kontoret og stort set ikke ude i den praktiske produktion.
Jorden i Hviderusland er ikke specielt god – ofte let jord og ikke i nogen driftsstand.
- Den jord, vi overtager, skal som regel kalkes og have rigeligt med gødning. Nogen steder er jorden tilgroet med selvsåede træer, som skal fjernes.
Tyveri
Mentaliteten er anderledes i Hviderusland, og det har Jonas Jensen erfaret, at det må man bare acceptere.
Selv om det er et stort land med meget landbrugsjord – nok til mange velkørende farme – så er der en ret hård konkurrencementalitet mellem de forskellige landbrug.
Over for de lokale ansatte kommer man ikke langt med dansk tillidsbaseret ledelse.
- Der skal være konkrete og specifikke instruktioner, som du skal kontrollere bagefter. Og tyveri er udbredt og skal forventes.
- Vi har fået stjålet brændstof, smågrise, tvillinghjul – alt, der kan stjæles, bliver stjålet.
Man ser ikke helt så alvorligt på dette i Hviderusland – mere som en slags »bonus«, man som ansat kan tage sig.
- Vores modsvar må så være videoovervågning og mere kontrol.
Nok ikke for landmænd
Jonas Jensen ser i dag mest muligheder for forskellige danske forsyningsvirksomheder i Hviderusland, og ikke muligheder for primær landbrugsproduktion.
- Det skyldes, at landets statsfarme i høj grad trænger til renovering. Og at etablering af en ny, dansk farm herovre skal – som alt andet – styres af staten.
- Derfor er Hviderusland nok ikke det første valg for en dansk, innovativ landmand, slutter Jonas Jensen.
