Hvor meget metan udleder en hest?

Det er ikke kun drøvtyggere, der udleder drivhusgassen metan. Heste gør også, men hvor meget er der sparsom viden om. Forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet skal derfor undersøge dette spørgsmål nærmere i et projektsamarbejde med Norges Miljø og Biovidenskabelige Universitet (NMBU).

Når man taler om drivhusgasudledningen fra landbruget, forbindes det ofte med drøvtyggere. Men andre landbrugsdyr, herunder heste, udleder også metan, da metan produceres som en naturlig del af omsætningen af foderet i dyrenes fordøjelseskanal.

Ved kvæg ved man, at foderets sammensætning og fordøjelighed har stor betydning for deres metanproduktion. Hvorvidt dette gør sig gældende for heste vides ikke med sikkerhed. Tidligere studier har vist, at der er færre af de metandannende mikroorganismer archea i hestens blind- og tyktarm end i vommen hos drøvtyggere. Derfor er hestes metanproduktion også mindre.

- Generelt er der udført ganske få metanmålinger på heste, og derfor er vores viden om metanproduktionen hos heste betydelig mindre end hos kvæg og grise, fortæller Anne Louise F. Hellwing, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, som er leder på den nye undersøgelse på Aarhus Universitet, hvor metanudledningen fra heste nu skal måles.

- Grovfoder er en vigtig grundbrik til at sikre, at heste har en velfungerende fordøjelse og dermed er sunde og raske. I dette projekt vil vi derfor afdække hvad metanproduktionen er hos heste fodret med forskellige firberrige foderrationer, der dækker deres behov for grovfoder og giver den bedste tarmsundhed, uddyber hun.

Usikre udledninger

I de nationale opgørelser over udledning af drivhusgasser fra Dansk Center for Miljø og Energi regnes der med 2,5 procent af alt energi i hestens foder ender som metan. Men et nyere studie fra Holland tyder på, at tabet af metan kunne være mindre end den værdi, der anvendes i de nationale opgørelser.

- Dog vil vi forvente, at fiberrige rationer, som er det bedste i forhold til hestens tarmsundhed, også vil bidrage med mest metan, da det er nedbrydningen og omsætningen af fibrene i blind- og tyktarm, der har betydning for metan produktionens størrelse, forklarer Anne Louise F. Hellwing.

 

To forsøg skal give vished

I det nye projekt skal der gennemføres følgende to forsøg:

1. Laboratorieforsøg ved Norges miljø og biovitenskaplige universitet – NMBU

Denne første undersøgelse har til formål at teste nedbrydning og gasudvikling fra forskellige fodermidler i laboratorieforsøg (in-vitro forsøg). I et in-vitro forsøg forsøger man at simulere hele eller dele af et dyrs fordøjelseskanal og fordøjelsen af et fodermiddel. Resultaterne af in-vitro forsøget vil danne baggrund for udvælgelsen af de fodermidler, der skal bruges til den efterfølgende test på heste.

2. Test på heste på Aarhus Universitet 

Formålet med denne anden undersøgelse er at måle metanproduktionen fra heste fodret med to forskellige foderrationer valgt på baggrund resultaterne af in-vitro forsøget. Der skal anvendes fire heste i forsøget. I undersøgelsen indgår to perioder af cirka tre ugers varighed. I hver periode tilvænnes hestene først til rationerne over tre uger og der måles foderoptagelse. Herefter måles dyrenes CO2 - og metanudskillelse samt ilt-optag i tre dage. Dette foregår i respirationskamrene ved AU Viborg – Forskningscenter Foulums forsøgsstalde.

Udarbejder klimavenlige foderplaner

På baggrund af målingerne i forsøgene og litteraturværdier, vil der blive udarbejdet foderplaner med forskellige grovfoderrationer og eventuelt supplerende foder i samarbejde med Seges.

- Med de nye foderplaner forventer vi at kunne anskueliggøre, hvordan man i praksis kan fodre heste mere klimavenligt, slutter Anne Louise F. Hellwing.

Læs også