Slots- og Kulturstyrelsen har foretaget en omfattende kortlægning af sten- og jorddiger i hele landet. Det nye digitale kort tilbyder langt mere præcise angivelser af digernes placering.
Sten- og jorddiger fortæller om historien i landskabet gennem 2.000 år.
Det er historien om Danmarks inddeling i sogne, landsby- og herregårdsejerlav, om driften i marken og om tidligere tiders beskatnings- og ejerforhold.
- Indtil nu har beskyttelsen af digerne været baseret på amternes gamle registreringer, der ikke altid har været lige retvisende, men nu har vi ført arbejdet ind i den digitale nutid til gavn for både borgere og myndigheder.
Morten Stenak, enhedschef, Slots- og Kulturstyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen har registreret omkring 31.000 kilometer sten- og jorddiger rundt i hele landet. Resultatet er et digitalt kort med både nye og langt mere præcise optegnelser end tidligere af, hvor digerne ligger placeret i landskabet.
Indtil nu har registrering af Danmarks sten- og jorddiger været mangelfuld, da den tidligere kortlægning er fra starten af 00’erne – før man havde udbredt adgang til digitale kort. Men det ændrer Slots- og Kulturstyrelsens nye digitale kortlægning på.
Stort og vigtigt skridt
- Det er et stort og vigtigt skridt, at vi nu kan gå i luften med et digitalt kort over samtlige beskyttede sten- og jorddiger. Indtil nu har beskyttelsen af digerne været baseret på amternes gamle registreringer, der ikke altid har været lige retvisende, men nu har vi ført arbejdet ind i den digitale nutid til gavn for både borgere og myndigheder, siger enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen Morten Stenak.
Det digitale kort er udarbejdet i samarbejde med Klimadatastyrelsen under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Derudover har projektet været fulgt af repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Kommunernes Landsforening, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Danmarks Kulturarvsforening og Kulturministeriet.
Man kan se det digitale kort på »Arealinformation« under Danmarks Miljøportal.
Beskyttelse mod strukturudvikling og byudvikling
Digerne blev beskyttet mod tilstandsændringer i 1992 i naturbeskyttelsesloven og fra 2004 i museumsloven.
Baggrunden for loven var et ønske om at beskytte diger mod at blive fjernet i takt med landbrugets strukturudvikling og den hastige byudvikling. Digerne er beskyttede ud fra deres biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier.
Kommunerne er dispensationsmyndighed, og Slots- og Kulturstyrelsen er tilsynsmyndighed for beskyttede sten- og jorddiger.