Vi må insistere på, at vi får ro til at foretage de investeringer, som treparten kræver, siger klimadirektør i Landbrug & Fødevarer i en kommentar til Klimarådets nye rapport.
Som Effektivt Landbrug skriver her, undersøger Klimarådet – der er regeringens uafhængige ekspertråd – i en ny analyse, hvordan Danmark kan øge sine reduktioner til 80, 85 eller 90 procent i forhold til 1990-niveauet.
Selv om rådet ikke anbefaler et specifikt mål, er det tydeligt, at landbruget vil stå for en betydelig del af de tilbageværende udledninger i 2030, hvor Danmark sigter mod en 70 procents reduktion sammenlignet med 1990.
I en reaktion på den nye klimarapport fra Klimarådet anerkender Niels Peter Nørring, klimadirektør hos Landbrug & Fødevarer, at det er vigtigt med ambitiøse mål, og at rapporten kommer med »vigtige pejlemærker«.
Niels Peter Nørring insisterer dog også på ro nu, hvor den politiske trepartsaftale er en realitet.
- Vi skal naturligvis sikre, at de tiltag, vi foretager som samfund, både er realistiske og balancerede, så vi tager alle de nødvendige samfundshensyn og afvejer dem. Dét er aftalen om den grønne trepart et fantastisk eksempel på. Her har vi netop fået en aftale, der samlet set er realistisk og balancerer det gode landmandskab, klimaet, naturen og miljøet. Vi har vist, at det kan lade sig gøre at lave brede aftaler, og nu må vi så insistere på, at vi får ro til at foretage de investeringer, som treparten kræver, siger Niels Peter Nørring.
Han mener, at klimamålene for 2035 »bør tage udgangspunkt i de initiativer, vi allerede har, og finde en balance mellem effektive løsninger og omkostninger for både erhvervslivet og samfundet.«
- Og så må vi aldrig glemme, at klimaet er globalt, og at løsninger dermed skal kunne fungere globalt. Ensidige mål skaber risiko for kortsigtede problemer og lækage, og derfor er det afgørende, at vi tænker internationalt i vores klimaarbejde.
Ensidige mål skaber risiko for kortsigtede problemer og lækage
Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer
Skal gøre status i 2028
Den politiske trepartsaftale er kommet i stand som følge af et forlig mellem regeringen og partierne SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. Forliget kom, efter at centrale parter, blandt andet Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, den 24. juni blev enige om en trepartsaftale efter længere tids intense forhandlinger.
Partierne bag den nye grønne trepart skal gøre status i 2028 og se, om landbruget nedbringer dets klimabelastning, som aftalen kræver. Partierne har ikke aftalt, hvilke indgreb der skal til, hvis ikke landbruget leverer.