Kommunernes Landsforening er gået sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om fælles forslag til, hvordan man i praksis får udtaget lavbundsjord.
- Jeg tror, han tager imod de her forslag med kyshånd.
Sådan lyder det fra Thor Gunnar Kofoed, den bornholmske viceformand i Landbrug & Fødevarer. Det sker efter, at landbrugsorganisationen sammen med Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Kommunernes Landsforening (KL) har afleveret et forslag til fødevareminister Rasmus Prehn (S) og resten af regeringen til, hvordan man i praksis får sat skub på udtagningen af lavbundsjord.
Sammen med naturfredningsforeningen har Landbrug & Fødevarer siden et fælles udspil i januar 2019 slået på, at der for klimaets skyld bør findes midler til at tage 100.000 hektar kulstofrig lavbundsjord ud af drift. Som noget nyt har KL nu tilsluttet sig alliancen.
De tre parter peger på fire konkrete indsatser i deres nye fælles forslag.
Udvid ordninger
Det er blandt andet at tilføre kommunerne omkring 15 millioner kroner årligt. Pengene skal bruges til at udvide de såkaldt tværkommunale vandoplandsstyregrupper, der allerede findes, og som i dag arbejder med vådområder, til at de også arbejder med lavbundsprojekter. De ekstra midler skal også sikre hurtigere sagsbehandling.
Derudover kan også nævnes, at parterne foreslår yderligere 15 millioner kroner årligt afsat til en udtagningskonsulentordning. Korpset af konsulenter skal bestå af eksperter, der er specialiseret i udtagning af jorder og i de regler, love, forhindringer og muligheder, der ligger i de forskellige ordninger.
Det er en ordning, som i store træk kan sammenlignes med den oplandskonsulentordning, som i dag allerede findes, og som arbejder med minivådområder og vådområdeprojekter, og som styres fra Seges.
I forslaget lyder det, at udtagningskonsulentordningen skal sendes i nationalt udbud, men det står klart ud fra beskrivelsen i forslaget af den nye ordning, at parterne forestiller sig en udvidelse af oplandskonsulentordningen.
Vigtigt med kommunerne
Fra L&F’s viceformand lyder det, at det er særligt vigtigt, at KL er kommet med ombord i alliancen. Skal det lykkes at komme i mål med jordudtagning i det omfang, som der bare er lagt til i regeringens landbrugsudspil fra for nylig – og som ligger et godt stykke under ambitionerne fra L&F og DN – så ligger nøglen nemlig hos kommunerne.
- Det, at vi har fået KL ind som en driver på det her, håber jeg på, giver et boost til, at vi kan få taget noget jord ud i en fart.
- Kommunerne er jo rundt i hele landet. De har jo, eller burde i hvert fald, have relativt godt kendskab til de landmænd, som der er, siger Thor Gunnar Kofoed.
Han fortæller, at der er langt større chance for at få et jordudtagningsprojekt til at lykkes, hvis landmænd føler sig behandlet ligeværdigt af den part, som kommer ud, og der bliver holdt helt fast i, at det skal være fuldstændig frivilligt for landmanden at være med.
- Staten har jo vist i de seneste fem-seks år, at de ikke duer til den opgave. Hverken når det kommer til ansøgningssystemer, drift, få udbetalinger på plads og så videre.
- Kig på minivådområderne. Her har vi landmænd, der i årevis har kæmpet for først at få ansøgningerne igennem, nu har de så udført deres arbejde, og nu kæmper de i årevis for at få deres penge udbetalt. Det er simpelthen så uanstændigt.
- Det er derfor, at vi siger. Lad os få det her håndteret på kommunalt og lokalt plan i stedet, siger Thor Gunnar Kofoed.