ESG spiller en stadig større rolle i de danske landbrug, og CO2-udledningen og en mulig CO2-afgift blev flittigt diskuteret i valgkampen. Den bæredygtige udvikling er i gang hos danske landmænd, og klimapåvirkningen hos den enkelte landmand var et centralt emne, da de ni landboforeninger bag Velas havde inviteret til landbrugskonference.

En af talerne, Poul Jakob Bønløkke, driver det 1.200 hektar store gods Lyngbygård i Brabrand ved Aarhus. Hos ham fylder ESG og biodiversitet en del, og på grund af den øgede datamængde i sit landbrug er der mere skrivebordsarbejde end nogensinde.

- Jeg er bevidst om vores samfundsansvar omkring klimavenlig produktion, og blandt andet har vi givet naturen mere plads og har fokus på biodiversitet. Vi bruger ikke flere sprøjtemidler end højst nødvendigt, og vi har opsat solceller på en af vores bygninger, fortalte Poul Jakob Bønløkke til konferencens 260 deltagere.

På Lyngbygård bliver der leveret halm til varmeproduktion hos det århusianske forsyningsselskab Kredsløb. Og på den sociale del er der fokus på de ansattes motivation, trivsel og udvikling af kompetencer. I form af elever bliver fremtidens landmænd uddannet fra Lyngbygård.

Deltagerne i landbrugskonferencens paneldebat var det konservative folketingsmedlem Mona Juul, formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard og direktør i tænketanken Kraka, Peter Mogensen. Kraka har en repræsentant i Svarer-arbejdsgruppen, der skal lave en model for en CO2-afgift.

De diskuterede politik kontra praksis om bæredygtigt landbrug og den virkelighed, som landmændene står i, kontra den politikerne lever i. Diskussionen gik blandt andet på, hvordan en mulig CO2-afgift skal skrues sammen.