Landbruget er en del af det biologiske kredsløb

- Jeg vil ikke acceptere den holdning, at vi får en CO2-afgift, uanset hvad. Den afgift er forkert. Bare fordi nogen råber højt og siger, at landbruget er den store synder, gør det det ikke mere sandt. Landbruget er en del af det biologiske kredsløb – som det altid har været, mener mælkeproducent Hanne Line Revsbech.

Under valgkampen blev samtlige partier enige om, at landbruget skulle pålægges en CO2-afgift. Hvordan afgiften konkret skal udmøntes, ved ingen endnu. Den udmelding er bestemt en præmis, som mælkeproducent Hanne Line Revsbech ikke køber. Hun vil ikke bare acceptere udsigten til en CO2-afgift uden at forklare de faktiske forhold.

- At pålægge landbruget en CO2-afgift er forkert. Bare fordi nogen mennesker siger, at landbruget er den store synder, gør det det ikke mere sandt. Vi bliver nødt til at understrege overfor samfundet, at hvis vi får en høj CO2-afgift, så kan det blive enden på de lokalt producerede fødevarer, forklarer Hanne Line Revsbech.

Med det mener hun, at flere danske landmænd kan risikere at gå konkurs grundet en sådan afgift.

- Det kan jo ikke være rigtigt. CO2 kender ikke landegrænser. Vi ser fødevaremangel i verden. I Danmark har vi dyrkningssikkert jord – vi kan ikke opdyrke alperne eller de norske fjelde. Vores mad må produceres, hvor der er forhold til det, siger hun.

Hvor kommer udledningen fra?

Hanne Line Revsbech har længe forsøgt at lede diskussionen om, hvorvidt klimaudfordringerne overvejende skyldes landbruget, i en mere nuanceret retning.

- Vores planter på markerne optager CO2. Når koen spiser planterne, udledes samme mængde CO2, som igen optages af nye planter på marken. Det er en cirkel, der går i ring, mener hun.

Hanne Line Revsbech forklarer, at hun har køer på sin gård, som er en del af Lykkegårdens CO2-kredsløb. På Lykkegårdens marker er der mange planter, som via fotosyntesen i de grønne blade optager CO2 fra atmosfæren, og som, sammen med vand (fra rødderne) og solenergi, syntetiserer det til plantestof. Kvæget i sig selv tilfører ikke atmosfæren ekstra CO2. Men det er klart, at der bliver CO2 udledt på bedrifterne ved eksempelvis afbrænding af diesel og elektricitet, som alle andre steder.

- Jeg kan ikke se, hvor den store udledning fra landbruget kommer fra. Jeg er klar over, at vi bruger diesel til vores markarbejde – det skal vi kompensere for – men den store optagelse gennem vores mange planter bliver ikke regnet med i det store klimaregnskab, og det er forkert.

Klimatjek og -regnskaber

Hanne Lines landbrug har i de seneste 10 år lavet klimatjek og klimaregnskaber. Her bliver der konstant optimeret for at få mest muligt ud af foderet. Der avles bedre dyr, de mindsker spild i hele produktionen, og markarbejdet bliver klaret med reduceret jordbearbejdning, som sparer på dieselen.

På ejendommen er der lavet strømbesparende foranstaltninger, og der købes grøn strøm. Varmen fra nedkøling af mælken genanvendes til opvarmning af kontorer og bolig. Udenfor er der lavet biodiversitet, små biotoper og remisser til vildtet, men det har ikke noget med klimaet at gøre.

- Vi landmænd lever af og med naturen. Vi passer på vores jord, og vi passer på naturen – ellers giver den os intet. Vi har gennem generationer forfinet og videreudviklet vores ejendomme, så de kan overtages af næste generation. I Danmark er vi selvforsynende. Det betyder, at vi under corona ikke havde tomme hylder. Hver eneste dag har du, som forbruger, brug for en landmand, fastslår Hanne Line Revsbech.