Seges: Få styr på næste år i kvægstalden med digitale hjælpere

- Med digitale hjælpere kan du få helt styr på planlægningen af næste års mælkeproduktion. Samtidig sikrer du dig, at du får fulgt systematisk op på planerne, påpeger Seges.

Prognose i DMS. Foto: Seges Kritiske målepunkter i DMS. Foto: Seges

Af Johannes Frandsen, Director, Seges Innovation

Året nærmer sig sin afslutning, og derfor er det på høje tid at få styr på næste år i kvægstalden: Hvor meget foder skal du købe ind til dyrene? Hvor meget skal du så i marken? Og hvordan skal budgettet i forlængelse deraf skal se ud?

Der er nok lige så mange måder at gribe planlægningen an på, som der er landmænd i Danmark. For mig er der dog ingen tvivl om, at den bedste løsning er at få digital hjælp til opgaven. Det gør planlægningen langt mere effektiv. Samtidig sikrer du dig, at alle potentialer i din produktion udnyttes optimalt.

Nøgletal som afsæt for næste år

Konkret foreslår jeg, at du bruger modulet Prognoser i kvægprogrammet DMS, som er udviklet specifikt til formålet.

Modulet henter automatisk en lang række af dine nøgletal ind fra det nuværende år - for eksempel omkring din besætnings sundhed, reproduktion, aldersfordeling og produktionsniveau. Disse tal kobles med tusindvis af andre data om for eksempel køer af forskellige racer og aldre, som er indhentet fra dansk kvægbrug gennem mange år.

Derudfra laver modulet en fremskrivning af din produktion næste år. Fremskrivningen viser, hvor meget foder du får brug for, hvor mange kalve der vil blive født, og hvor meget mælk du producerer hver måned. Dette kan du bruge som afsæt for at planlægge næste års produktion.

Scenarier for omlægning af produktion

Hvis du har planer om at omlægge produktionen – for eksempel ved at øge antallet af dyr, øge køernes ydelse eller ligefrem købe nabogården – kan modulet også lave scenarier for, hvad det vil betyde for produktionen. For eksempel hvor meget du skal øge dine foderindkøb, hvis du går fra 350 til 400 køer.

Fremskrivningen i Prognoser kan du bruge direkte i din budgettering. Tallene fra prognosen kan faktisk hentes automatisk over i dit økonomiprogram, så du kan lægge dem ind i bedriftens samlede budget.

Du kan også bruge fremskrivningen til at specificere næste års foderindkøb, så du kan få den bedst mulige aftale med din leverandør. Over for banken kan det ligeledes være en fordel at fremvise en solid plan for næste år, hvis du står for at skulle udvide eller omlægge dine lån.

Følg op på planerne i årets løb

En plan er naturligvis ikke noget værd, hvis den ikke føres ud i livet. Derfor er det en god ide, at du løbende følger op i løbet af året. Det gør du lettest i DMS-modulet Kritiske Målepunkter, som dag for dag viser udviklingen i en række af dine nøgletal inden for eksempelvis mælkeproduktion, sundhed, fodring og kælvninger.

Udviklingen i tallene vises på overskuelig vis og er hæftet op på dine målsætninger. Et tal er grønt, hvis du følger planen, og rødt, hvis du er efter målene. Tallene er oplagte at dele med medarbejderne for eksempel på ugentlige møder, så de får ejerskab for udviklingen i stalden.

Overblik over foder og marker

Udover Kritiske Målepunkter kan modulet Lager i DMS også være en hjælp, når du skal følge op på planerne i kvægstalden. Modulet giver dig løbende overblik over, hvor meget foder du har på lager, og hvornår det løber ud. Dermed sikrer du dig, at du hele tiden har styr på fodersituationen, så foderet udnyttes bedst muligt.

Markprogrammet Mark Online kan desuden være en stor hjælp, når du skal planlægge næste år i marken.

I programmet kan din planteavlskonsulent og dig lave mark- og gødningsplaner, hvor der lægges forskellige behandlinger ind med for eksempel handelsgødning og svampebehandlinger. Herudfra kan programmet generere en indkøbsliste, som du kan bruge direkte i budgetteringen.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer i gang med digitale værktøjer, kan du tage fat på din rådgiver, som kan hjælpe dig.

Læs også