Misk, mask, maske på: Frilandsmuseet fejrer fastelavn

Så er det frem med hat og maske, for det er tid til fastelavn, og på Frilandsmuseet betyder det spas og løjer og boller og ballade i landsbyen.

I forbindelse med weekendens begivenheder vil man også kunne opleve klovnen Joe’s trylleshow, galoppere afsted til kæpheste-ringridning, og der vil være tøndeslagning for både børn og voksne.

Det vil også være muligt at komme med på den såkaldte »Boller og Ballade-vandring« i landsbyen. Her kan man blandt andet høre om, hvordan man fejrede fastelavn i gamle dage med ris og levende katte.

Fastelavnens historie

I dag er fastelavn typisk for børnene, men i 1600, 1700 og 1800-tallet var det især de unge og de voksne, der fejrede begivenheden. Helt tilbage var det en højtid, der handlede om at heppe på foråret og frugtbarheden, hvilket man gjorde ved at slå på både dyr og mennesker med ris - derfra kommer fastelavnsriset.

De unge karle og piger vækkede f.eks. hinanden til fastelavn ved at liste ind i kamrene og slå på hinanden med ris, så det gjaldt bare om at stå tidligt op. Generelt var det en højtid, der handlede om at skeje ud og lave ballade, inden det blev Askeonsdag, og den 40 dage lange faste op til Påske startede. Det med fasten blev gradvist udfaset efter reformationen, men fastelavnstraditionen fortsatte.

Som mange af vores fælles traditioner har fastelavn også ændret form op gennem tiden, og traditionerne har varieret fra egn til egn. At klæde sig ud stammer fra karnevallerne i Sydeuropa, som her i Danmark tog form af et fastelavnsoptog, hvor man klædte sig ud og samlede sig i landsbyen til ringridning eller tøndeslagning. Nogle tog bare en fin hat på, andre tog forskellige sko på. Manden kunne også finde på at tage konens tøj på, eller man kunne som bondekone klæde sig ud som byens fine frue. Fastelavn var nemlig en anledning til at være noget, man ikke var til dagligt og få en pause fra det hierarki, der dominerede samfundet dengang.

Boller og ballade

Ligesom i dag var datidens fastelavnsfester fyldt med konkurrencer og lege, og det kan man også opleve til fastelavnsfejringen på Frilandsmuseet.

De fleste kender naturligvis til at slå katten-af-tønden, som i gamle dage inkluderede en levende sort kat. Katten var dengang et mystisk væsen, der blev forbundet med det onde, så traditionen handlede også om at forsøge at jage det onde væk. På Frilandsmuseet har man imidlertid sparret den levende kat i tønden - ikke alle gamle traditioner tåler nutidens lys, men det kan man høre mere om, hvis man tager med på Frilandsmuseets Boller og Ballade-vandring.

Mad spillede også en stor rolle dengang, og det gør det også på Frilandsmuseet. Der vil være gang i madboderne, masser af fastelavnsboller, og bålet i Frøsnapperbyen vil være tændt, så man kan bage snobrød. Fastelavn var i det hele taget en tid, hvor man dyrkede fællesskabet, samlede sig i landsbyen og morede sig sammen.

Frilandsmuseet er et af verdens største og ældste frilandsmuseer med mere end 100 bygninger fra hele landet.