En ny ordning, der skal reducere metanudledning fra køer, kan komme til at skuffe, fordi der er for mange benspænd for landmanden, advarer direktør for Landbrug & Fødevarer, Kvæg. Fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø lyder det, at ordningen er skruet sammen som lignende tilskudsordninger.
Der er så mange benspænd i den nye ordning til reduktion af metanudledning fra køer, at det risikerer at gå ud over klimaeffekten. Sådan lyder det fra sektordirektør i Landbrug & Fødevarer Kvæg, Ida Storm.
Tilskudsordningen skal hjælpe landmanden med udgifterne til det metanreducerende fodertilskud Bovaer til kvæg. Men landmændene får først besked, om de kan få tilskuddet eller ej, efter at de begyndt at fodre med det den 1. januar 2025, fortæller hun.
- Det vil sige, at landmanden skal indgå aftaler om indkøb af Bovaer og begynde at bruge det i fodringen uden at vide, om han kan få dækket merudgiften. Det virker helt på hovedet. Tilskuddet kommer jo netop for at sikre hurtige klimareduktioner, uden at pålægge landmanden en udgift, der ødelægger konkurrenceevnen. Men her lægges der en tidsplan frem, som er helt umulig at arbejde med, siger Ida Storm.
Hun understreger, at L&F har gjort det meget klart for både politikere og embedsfolk, at man burde udskyde start nogle måneder, så alt kunne være på plads i den rigtige rækkefølge.
Brugen af metanreducerende foder medfører løbende udgifter til landmændene gennem hele 2025, men udbetalingen kan først ske medio 2026
Ida Storm, direktør, L&F Kvæg
Tages fra samme kasse
Den aparte tidsplan er ikke den eneste udfordring med ordningen, mener sektordirektøren.
- Derudover er det grundlæggende problematisk, at der skal gå så lang tid, før landmændene kan få udbetalt deres tilskud. Brugen af metanreducerende foder medfører løbende udgifter til landmændene gennem hele 2025, men udbetalingen kan først ske medio 2026. Det binder landmændenes egenkapital og koster renteudgifter, som kunne være brugt til investeringer i grøn omstilling, dyrevelfærd eller arbejdsmiljø, siger hun.
Ida Storm kritiserer også, at de tilskud, der går til helårsfodring med Bovaer, tages fra samme kasse som de midler, der er i kompensationsordningen for 3 måneders lovpligtig fodring med fedt eller Bovaer. Så hvis der er mange, der søger tilskudsordningen, vil der være nogle, som ikke får kompensation for det generelle krav, siger hun.
Derudover er det ikke muligt for en bedrift i vækst at få tilskud til de køer, som der udvides med i 2025, kritiserer direktøren.
Bekendtgørelsen er nu offentliggjort
Fakta
- Fra 1. januar er det et krav, at landmænd fodrer deres malkekøer med enten fedt hele året eller det metanreducerende tilskudsstof Bovaer i 80 dage af året. Det giver en mindre reduktion af metan fra koen. Landmænd kan søge kompensation for dette
- Derudover er der en tilskudsordning, hvor landmænd, der vil fodre med Bovaer hele året i stedet for kun 80 dage, kan søge tilskud til dette
- Dette ventes at skabe en samlet reduktion i udledning af metan på 27 procent
- Ordningen har været forsinket, blandt andet fordi Østrig med argumentet om konkurrenceforvridning for få uger siden gjorde indsigelse over for EU mod ordningen
Gode intentioner
Ida Storm anerkender de politiske ambitioner bag tilskudsordningen og ønsket om at sætte gang i landmændenes brug af Bovaer, som er et dyrt fodertilskudsmiddel.
- Prisen er en stor udfordring, da man er inde i en opstartsperiode, og der derfor ikke er konkurrence på markedet endnu. Derfor er en tilskudsordning rigtigt set fra politisk side, da det vil sætte skub i metan-reduktionerne hurtigt, understreger hun.
I Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidligere Landbrugsstyrelsen) siger enhedschef Nina Aksig Nørland til kritikken fra kvægdirektøren, at kravet til metanreducerende foder ganske rigtigt træder i kraft den 1. januar, og den 31. oktober åbner ordningen, »så landbrugere også får en mulighed for at søge kompensation og tilskud til foderstoffer, der mindsker udslippet af metan«.
- Ordningen er skruet sammen som lignende tilskudsordninger. For at understøtte den nødvendige omstilling af den nuværende foderpraksis, er det vigtigt, at den bliver tilgængelig allerede nu – parallelt med det obligatoriske krav. Vi har haft dialog med erhvervet og vil fortsat følge ordningen tæt, siger Nina Aksig Nørland, som peger på, at kravet til metanreducerende foder skal medvirke til at gøre dansk landbrug mere klimavenligt.
Ifølge L&F Kvæg har ordningen været længe undervejs blandt andet fordi, at Østrig i første omgang gav indsigelse mod den i EU-systemet, fordi landet mente, at ordningen overtræder EU’s konkurrencebestemmelser. Efter to uger trak Østrig dog sin indsigelse tilbage.