Fokus på sunde og robuste dyr reducerer antibiotikaforbruget

Antibiotikaforbruget i danske økologiske malkekvægsbesætninger har været generelt faldene over de sidste mange år, men nyere tal viser, at mellem 2022 og 2023 skete der en, om end mindre, stigning i brug. Det forklarer specialkonsulent Maja Bertelsen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug på Icoels hjemmeside.

Hun slår fast, at det påpeger behovet for forsat at holde fokus på at sikre sunde og robuste dyr samt at overveje fra gang til gang, om antibiotika er den eneste løsning, eller om andre behandlinger kan afprøves først.

Flere yverbehandlinger

Der har været et generelt fald i antibiotikaforbrug i økologiske malkekvægsbesætninger fra 2018 og frem til 2022, særligt for voksent kvæg. Maja Bertelsen peger på, at forbruget til voksent kvæg steg i 2023, hvilket trækker det samlede forbrug lidt op i 2023, dog stadig til et lavere niveau end i 2021, understreger hun.

Stigningen i forbruget af antibiotika til voksent kvæg skyldes ifølge Maja Bertelsen hovedsageligt en stigning i forbruget til at behandle yverlidelser samt led/hud og hjernelidelser.

Sammenlignet med den konventionelle mælkeproduktion er forbruget af antibiotika i den økologiske produktion stadigt væsentligt lavere for især dyregrupperne kalve og køer, mens forskellen i 2023 er mindre for ungdyr, konkluderer Maja Bertelsen og slår samtidig fast, at langt de fleste økologiske mælkebesætninger har et meget lavt antibiotikaforbrug, og at det er en mindre andel af besætningerne, som har en udfordring med højt forbrug.

Viden og værktøjer til reduktion af antibiotikaforbrug

Maja Bertelsen angiver, at antibiotikabehandling kan være både relevant og nødvendigt, når sygdom er forårsaget af antibiotikafølsomme bakterier, som har resulteret i feber og stærk generel påvirkning af sundhedstilstanden.

Her skal man dog være opmærksom på, at virus og visse bakterier, som har udviklet resistens, ikke kan behandles med antibiotika.

Antibiotikaforbruget kan ifølge Maja Bertelsen holdes nede med to overordnende værktøjer:

1. Forebyggelse og fokus på robuste dyr, så man undgår sygdom eller stærk påvirkning af sygdom.

2. Når dyret er smittet, skal hindringer for helbredelse fjernes, og der skal tilbydes støttende behandlinger.

Sunde, robuste dyr – hav fokus på naturlig adfærd

En høj sundhedsstatus i besætningen betyder, at der er behov for færre behandlinger. Men Maja Bertelsen lægger vægt på, at den høje sundhedsstatus både kræver en væsentlig arbejdsindsats og nogle gange en række investeringer.

Til gengæld er der ifølge specialkonsulenten mulighed for at spare penge på dyrlægebehandlinger samt skære ned på den uforudsigelig tid forbundet med at tage sig af syge dyr.

Hun understreger, at dyrenes naturlige adfærd og behov er et solidt fundament for at sikre sunde og robuste dyr. Det bidrager til at skabe dyr, der hverken er stressede fysisk eller psykisk – begge dele er afgørende for en høj sundhedsstatus. Sunde og robuste dyr er bedre rustet til at modstå ubalancer, som eksempelvis ændringer i smittetryk, sammenblanding med andre dyr, ændringer i foder, vejrforhold eller staldmiljø.

Maja Bertelsen tilføjer, at man gennem egne observationer eller ved brug af aktivitetssensorer kan opdage ændringer i adfærden, som kan indikere, at et dyr er ved at blive sygt.

Klassiske tegn på sygdomsadfærd er nedsat ædelyst og isolationsadfærd.

Fjern hindringer for helbredelse og giv støttende behandlinger

Når et dyr er smittet, er der stadig en række indsatser, som kan være med til at nedbringe brugen af antibiotika. Det handler om at fjerne hindringer for helbredelse samt give støttende behandlinger, lyder det fra Maja Bertelsen.

Hun anbefaler, at man optimerer vilkårene for helbredelse ved at sørge for:

• Frisk luft og godt klima, men undgå træk
• God hygiejne for at mindske risiko for yderligere smitte
• Rigeligt at drikke, eventuelt med en elektrolytblanding, hvis dyret har diarré
• Fred og rolige omgivelser, men overvej samtidig dyrets behov for social kontakt og opvej fordele og ulemper ved isolation. Er dyret smitsomt skal det isoleres
• Plads til sikre bevægelser, skridsikkert og eftergiveligt underlag, som opfordrer til færdsel, kan være med til at sikre rolig motion, som kan understøtte bedring i visse fordøjelses- og stofskiftesygdomme
• Hyppige udmalkninger ved yverbetændelse. Kamfer, pebermynte eller anden varmende salve fremmer blodcirkulationen i området og kan dermed hjælpe en lokal betændelsestilstand – skal dog kun anvendes på intakt hud
• God sårhygiejne med sæbevand til sårpleje og dårlige klove

Brug dyrlægen som rådgiver i stedet for behandler

Maja Bertelsen ser det som en fordel, at man bruger dyrlægen mere som sundhedsrådgiver end som sygdomsbehandler.

Især når der er ansatte involveret, er det vigtigt med en løbende dialog om, hvornår dyrlægen skal kontaktes, og hvornår behandling med antibiotika er nødvendig. Det kan være svært at vurdere, da det kræver både faglig indsigt og erfaring. Derfor bør ansvaret deles med dyrlægen, så alle føler sig trygge ved at kontakte dem for rådgivning og vurdering.