Få en holdning til din blander

Mens de fleste landmænd har en klar holdning til, hvad deres såmaskine, gødningsspreder og ikke mindst malkeanlæg skal kunne, er det ofte en anden sag med fuldfodervognen. Det skal der laves om på, mener kvægrådgiver.

Selvom han oplever øget fokus på fuldfodervognen, ser kvægrådgiver Rasmus Bygum Krarup stort potentiale for at blive endnu skarpere på, hvad man forventer af sin fuldfoderblander.
Selvom han oplever øget fokus på fuldfodervognen, ser kvægrådgiver Rasmus Bygum Krarup stort potentiale for at blive endnu skarpere på, hvad man forventer af sin fuldfoderblander.

- Der er ingen, der ville købe en ny malkestald uden at spørge andre til råds, men en ny fuldfoderblander bliver tit skåret ned til et spørgsmål om pris. Og selvom det måske er i malkestalden, man hiver pengene ud, så fylder TMR-blandingen altså omkring halvdelen af alle omkostninger i en besætning. Derfor bør 30-50.000 kroner ikke være det eneste, der afgør valget, siger kvægrådgiver Rasmus Bygum Krarup, D&K Gruppen.

For selvom han mener, at stort set alle fuldfoderblandere på markedet vil kunne komme til at fungere, og blande en ration, han selv ville være tilfreds med, kan man spare sig selv for meget bøvl ved at gøre op med sig selv, hvad den nye blander skal kunne.

- Mange landmænd har en klar holdning til, hvordan de vil fodre, og hvordan foderblandingen skal se ud. Det skal man tage med videre, når man skal vælge ny foderblander. Nogle blandere vil være fornuftige til en almindelig standardration, men hvis man for eksempel har græs fra en snittervogn, som er langt og groft, eller roer i rationen, er det noget, man skal forholde sig til, inden man køber en blander, siger han.

- Derfor er det også lidt spøjst, at nogle kan finde på at købe en vogn magen til den, de har haft de sidste 10 år, blot fordi de er tilfredse med, hvor længe den har holdt. Det handler om, hvordan den har blandet, mens man også skal tænke på, at der er sket meget med både fuldfodervogne og blandinger de sidste 10 år, siger han.

- Det kan godt være, at man ender med samme model, men det kræver altså nogle overvejelser, før man kan tage beslutningen.

Spørg en specialist

Mens det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke forventninger, man har til en ny fuldfodervogn, mener Rasmus Bygum Krarup også at sparring med en rådgiver inden slutsedlen bliver skrevet under, kan have stor værdi.

- Man er nået et langt stykke ved at være skarp på sine egne forventninger, men når man så har snakket med tre sælgere eller hvor mange, man nu mener er nødvendigt, vil det bestemt ikke skade at vende det med en rådgiver, der har en holdning til fuldfoderblandere. Det mener jeg, folk generelt er for dårlige til, fortæller kvægrådgiveren, der samtidig fastslår, at man ikke finder den slags rådgivere ved enhver hegnspæl.

- Det er et specialiseret område, og jeg vil skyde på, at man kun finder omkring en håndfuld rådgivere rundt omkring, der har en holdning til det, siger Rasmus Bygum Krarup, der selv har set, hvor meget ekstraarbejde et indkøb af en ny fodervogn kan give, hvis man ikke vælger rigtigt.

- Jeg har været ude ved en større mælkeproducent i Sydvestjylland, som skiftede til en stor vertikalblander for at optimere fodringen. Han endte med at købe en blander, der har monteret majssnegle. Han har ganske vist også majs i rationen, men under danske forhold gav det ikke mening med majssneglen. Det lykkedes, men det tog lang tid, før vi fik den til at blande ordentligt, fortæller han.

Sydeuropæiske standarder

Udfordringen er ofte, at foderblanderne er produceret til andre markeder end det danske, hvor eksempelvis en majssnegl har andre vilkår.

- I Danmark kører vi jo typisk tunge eller nærkompakte blandinger. Du skal ikke særlig langt ned i Tyskland, før der ikke er nogen, der gør det, og i Holland er det også først for nylig, at det er vundet frem. En typisk blanding i Sydeuropa består af meget tør majs, meget tør helsæd og måske noget hø. Det er langt fra, hvad vi blander herhjemme, men det som mange blandere er konstrueret til, konstaterer kvægrådgiveren.

- Og selvom tingene vil kunne rettes til, så vil det give noget støj, hvis man først skal have gang i et eftermonteringskit eller rette en masse til, siger Rasmus Bygum Krarup, der også slår fast, at der sjældent er nogen blander, der klarer opgaven perfekt fra dag ét, selvom man køber en model, der passer præcis til kravene på foderbordet.

- Det er næsten altid svært med en ny blander. Malingen i blanderkaret skal lige slides af, så der går typisk to uger til en måned, før den er kørt til.

Større fokus

Om man vælger vertikal, horisontal, rød, grøn, ekstra vogn eller ej, er hovedbudskabet fra Rasmus Bygum Krarup klart:

- Forhold dig til, hvilke forventninger, du har til din maskine, ligesom du vil have til alle andre maskiner. Der er ingen, der køber en såmaskine eller en gødningsspreder uden at have en klar forventning om, hvad den præcis skal kunne. Sådan burde det også være med foderblandere, men der har været en tendens til, at mange har tænkt, at en foderblander er en foderblander, og hvis bare den er rød, så er det fint, siger kvægrådgiveren, der dog har oplever markant større fokus på fuldfodervognen.

- Der er sket et skift over de sidste 6-10 år, og holdningen er slet ikke som da jeg i sin tid startede som kvægrådgiver. Dengang skiftede man først fuldfoderblander, når sneglene kom ud af lågen af sig selv. Så lang tid går der i det mindste ikke mellem udskiftningerne længere, mens jeg også synes at maskinhandlerne er begyndt at gøre et rigtig godt job i forhold til servicedelen. Service er ekstremt vigtigt i forhold til en fuldfoderblander. Det har mange landmænd heldigvis også fået øjnene op for, konstaterer han.

Læs også

Skær den dårligst betalte mælk fra
Årsmødet livestreames på mandag
+1,6 kroner pr. ko om dagen ved skift til non-GM
Få mere protein ud af kløvergræsset
Koen skal bøvse under en emhætte
Robuste sorter til kolbemajs