Præcisionssåning giver de bedste efterafgrøder i majs
Efterafgrøder i majs lykkes bedst, hvis efterafgrøden sås med skær eller skiver mellem majsrækkerne. Det oplever Agri Nord, som har testet metoden.
Sammen med Jens Lauritzen har Agri Nord testet etablering af efterafgrøder i majs. Resultatet er, at den mest effektive måde at få det bedste resultat er med placering af frøene ved såning. Jens Lauritzen kører med en renser med hjemmelavet såudstyr til præcisionssåning af efterafgrøder. Fotos: Agri Nord
Den gode efterafgrøde, der sikrer overholdelsen af lovkravene og holder på kvælstoffet, skal etableres godt, hvis man samtidig vil have et godt udbytte.
Det sker bedst med placering af frøene mellem majsrækkerne, og så skal såningen ske rettidigt og med den rigtige type efterafgrøde.
Det oplever planteavlskonsulent og grovfoderekspert Martin Ringsing fra Agri Nord.
- Vi skal have en veletableret efterafgrøde, og et stort majsudbytte, som ikke påvirkes negativt af efterafgrøden – og det er her, vi har udfordringen. Majsplanten er under vores himmelstrøg en svag starter, der ikke tåler konkurrence fra græs og ukrudt de første cirka otte uger fra såning og indtil rækkelukning. Ukrudtet skal derfor være effektivt bekæmpet inden isåning af efterafgrøden, som omvendt skal være veletableret, inden majsplanterne giver for stor skyggepåvirkning, siger han.
Frøene skal placeres mellem rækkerne
For at efterafgrøden bliver veletableret, skal den spire hurtigt frem, inden majsen lukker rækkerne.
- Det får man lettest, hvis frøene placeres med såskær eller -skive i 1,5 til 2,0 centimeters dybde på fast bund, og er der tilmed trykhjul efter såsporet, vil det give god chance for at bevare jordfugten med hurtig og god markspiring til følge, siger han.
Såmaskinen skal kunne placere frøene i såspor mellem majsrækkerne og med en afstand på 20 centimeter mellem majsrække og såsporet tættest på.
- Det giver mindre risiko for, at majsen skal konkurrere med græsset om lys, fugt og næring, siger konsulenten.
Bredspredning er en usikker metode
Bredspredning af efterafgrøden med en spredeplade eller lignende er en udbredt metode til såning af efterafgrøder i majs.
- Men det er desværre også en noget usikker metode med lav markspiring under tørre forhold, siger han.
Ulemperne ved det gode sågrej, der sår i såspor, er krav til større investering i materiel og større vedligeholdelsesomkostninger. Og materiellet beskadiges selvfølgelig nemmere af store sten end en spredeplade gør.
- Til gengæld har man større sikkerhed for god etablering under tørre forhold, siger Martin Ringsing.
God etablering kræver rettidighed
Men såudstyret er ikke det eneste, der har indvirkning på resultatet. Det har såtidspunktet også. Det viste Agri Nords egen test, som blev lavet i samarbejde med Jens Lauritzen. I 2020 var han tilsyneladende den eneste i Himmerland, der havde såudstyr til placering af efterafgrøder, oplyser Agri Nord.
Efterafgrøderne blev sået på to forskellige tidspunkter: Tidligt i majsens 5-6 bladstadie og sent i majsens 9-10 bladstadie.
Den tidlige såning gav det absolut bedste plantedække.
Sorten har stor betydning
På begge såtidspunkter blev der afprøvet fire forskellige arter/blandinger af efterafgrøder fra DSV Frø.
Demoen viste god fremspring af alle efterafgrøder på de to såtidspunkter, men man skal alligevel vælge sort efter såtidspunkt. Det viser også resultater fra landsforsøg og erfaringer fra praksis.
- Sår man rettidigt, skal man vælge almindelig rajgræs af fodertypen og gerne med mindst 50 procent af en tetraploid type, som giver bedre dækning end diploide typer. Så ikke plænetyper, som er for svage i udvikling, råder Martin Ringsing.
Man kan vælge en delvis udskiftning med cikorie ved den rettidige, tidlige såning.
- Det forstærker chancen for god overfladedækning, da cikorie tåler skygge, og derfor trives ok i bunden af en tæt majsafgrøde, siger konsulenten.
Bliver efterafgrøden sået sent, bør man vælge italiensk rajgræs.
Etableringstidspunkt
Agri Nords testede, i samarbejde med Jens Lauritzen, hvilken betydning såtidspunktet har. Efterafgrøderne blev sået på to forskellige tidspunkter: Tidligt i majsens 5-6 bladstadie og sent i majsens 9-10 bladstadie. Den tidlige såning gav det absolut bedste plantedække.
|
Rettidig etablering, majs har 5-6 blade *) |
Sen etablering, majs har 8-10 blade |
|
• 6-7 kg diploid ital. rajgræs |
*) majsen skal på kolde/fugtige arealer og/eller ved udsigt til lave temperaturer have yderligere et blad inden såning.
**) sådanne blandinger sælges af grovvareledet.
Efterafgrøder i majs kan være en faglig gevinst
Det kan være en jungle at holde rede i reglerne knyttet til de mange ordninger i forbindelse med efterafgrøder, men konsekvenserne ved ikke at opfylde kravene kan være ganske alvorlige.
- For en del er efterafgrøderne et nødvendigt onde, som man blot har for at opfylde lovkravene, men flere og flere har også fokus på de faglige gevinster, fortæller Martin Ringsing, der er planteavlskonsulent og ekspert i grovfoderproduktion.
Selvom efterafgrøderne er udskældte, så har de nogle ret gode effekter i marken. Blandt andet tilbageholder de kvælstof, så næste afgrøde på marken har mere kvælstof til rådighed.
Undersøgelser viser, at der er størst effekt på sandjord, hvor næste afgrøde har op til cirka 30 kilogram kvælstof pr. hektar mere til rådighed.
- Derudover sikrer de kulstofbinding i jorden, og det giver en forbedret frugtbarhed, siger Martin Ringsing.
Sidst men ikke mindst giver efterafgrøderne et godt plantedække, som er godt at køre på i forbindelse med majshøsten.
- Og så får man mindre jord på dæk, veje og i markstak, siger konsulenten.
