Køer og kalve overforsynes med mineraler

På den årlige fodringsdag for kvæg kom det frem, at mange af køerne i de danske kvægbesætninger nemt får tildelt alt for mange mineraler - men også kalvene får blandt andet for meget kobber i mælkeerstatningen.

Det er ikke kun køerne, som bliver overforsynet med mineraler. Seges har fundet et alt for højt indhold af mineraler i mælkeerstatninger. Især kobber skal man være opmærksom på, da det  i for høje mængder forgifter kalven. Foto: Line Brusgaard - Vi opdagede også, at lige meget hvor meget magnesium, vi giver koen, så øger det ikke koens magnesiumstatus, påpegede Thorben Krüger, konsulent, Seges, på årets fodringsdag. Foto: Line Brusgaard

Det kan koste dyrt at overforsyne køerne med mineraler – både på køernes sundhedsstatus og landmandens pengepung. Der kan derfor være god grund til at tjekke op på mineraltildelingen i besætningen.

Det er også noget, som Seges har fokus på. Og de har over de seneste par år kørt forsøg, hvor de har set på effekten af mineralforsyning på malkekøers mineralstatus og produktion.

På årets fodringsdag for kvæg kom de med nogle af de seneste resultater fra deres forsøg, hvor de sammenligner gårdmineral med typemineral.

- Den bedste grund til at snakke om det her er økonomi. Der er god grund til at interessere sig for det, da der kan spares nogle penge, indledte Thorben Krüger, konsulent, sundhed og produktion, Seges.

- Vi kan ikke konkludere, at bare fordi vi bruger flere penge på mineraler, så kan vi forvente et ydelsesrespons.

Han er netop nu sammen med sine kollegaer i gang med forsøg med gårdmineral og typemineral, hvor de sammenligner produktionsrespons på de to typer mineraler.

Køerne får ikke gavn af de overskydende mineraler

Det, som Seges har set i deres forsøg indtil videre, er, at mange af køerne bliver overforsynet med mineraler. Og de har derfor undersøgt, hvor mineralerne bliver af.

Magnesiumtildelingen ligger eksempelvis langt over normen, og køerne er ikke i stand til at optage det.

- Det overskydende magnesium bliver udskilt i urinen, og køerne får ikke gavn af det, understreger Thorben Krüger.

Grunden til at så mange køer får langt over normen – og behovet, som ligger under – kan ifølge Thorben Krüger skyldes, at normtallene er af lidt ældre dato, og fodringen med tiden er ændret. Non-GM-fodring øger eksempelvis magnesiumkoncentrationen i foderet.

- Hvis vi skifter sojaskrå ud med lidt flere kilo rapsskrå med et højere indhold af magnesium, vil der være masser af magnesium i foderet, fortæller han og tilføjer:

- Det er meget svært at formulere en ration, der rammer under normen, for så skulle den bestå af majsensilage og korn, og det kommer ikke til at gå i det lange løb.

- Forslaget kunne være at tildele mindre magnesium, end vi gør i dag. Og i stedet for at tildele det som en buffer, skal man være mere obs på, at magnesiumtildelingen er konstant og af høj kvalitet, anbefaler Thorben Krüger.

Kobbertildeling skal halveres

Også kobbertildelingen kan der med fordel kigges på.

- Der er en udbredt opfattelse af, at der er problemer med kobbermangel hos malkekøer, men der er en lille forskel mellem behov og overforsyning. Og derfor er der mange køer, som overforsynes – i hvert fald i forhold til andre mineraler, påpeger Thorben Krüger.

Det kobber, som koen ikke optager, bliver deponeret i leveren. Er koen i underskud af kobber, mobiliserer den det fra leveren.

- Sidste år havde 36 procent af alle køerne i forsøget forhøjet kobberstatus i leveren (mere end 500 mg kobber pr. kg tørstof), og nogle få køer havde kobbermangel, så ud fra det her er der større risiko for, at vi forgifter køerne, end at de mangler noget, påpeger Thorben Krüger.

Alt for meget kobber i mælkeerstatninger

Det er imidlertid ikke kun køer, som bliver overforsynede med mineraler, men også de små kalve. Mikromineralindholdet i mælkeerstatninger er således blevet sammenlignet med sødmælk.

Resultaterne viste, at der var 100 gange så meget jern i mælkeerstatning som i sødmælk. 250 gange så meget mangan i mælkeerstatning, 4 gange så meget zink, 30 gange så meget kobber og 3,5 gange så meget selen i mælkeerstatning som i sødmælk.

- Vi er mest interesseret i kobber, da kobber akkumuleres i leveren og er en af de giftige, siger Thorben Krüger.

Han er sammen med sine kollegaer kommet frem til, at mælkeerstatning maksimalt bør indeholde 2 mg kobber pr. kg tørstof for at forhindre akkumulering af kobber i leveren.

Læs også