Kødkvæget gavner naturen

En naturvejleder viste eksempler på øget biodiversitet og rigt plante- og dyreliv på Kødkvægets Dag i vådområdet ved Sallinge Å.

De mange interesserede gæster ved »Kødkvægets Dag« søndag den 21. maj fik hos de seks deltagende besætninger i det herlige solskinsvejr ud over synet af de dejlige dyr i de smukke, forårsgrønne omgivelser også et bevis for, at afgræsning gavner naturen.

Hos Holmelund & Ko. i Gestelevlunde inviterede værterne Trine Mehlsen og Jesper Langfeldt gæsterne ud i et 50 hektar vådområde bag deres ejendom, hvor deres kødkvæg af racen Welsh Black græsser i det kuperede terræn med flere søer.

I 2015 var parret blandt de ikke mindre end 48 lodsejere, som gik med i det i alt 150 hektar store vådområdeprojekt ved Sallinge Å, og her blev de samme år ved et åbent hus i Svanninge Bjerge så begejstret for den ekstensive sorte kvægrace, at de købte fem dyr af Bikuben Fonden.

Besætningen er vokset til nu at tælle 28 moderdyr og i alt 70 dyr.

- Da det er lidt vanskeligt at skaffe avlstyre, bruger vi også Angus-tyre til krydsning, fortæller Trine Mehlsen og oplyser, at stort set alt kødet afsættes i gårdens egen butik.

Natur i stedet for skov

Ved Kødkvægets Dag, som fynboerne er alene om at arrangere, havde parret fået naturvejleder Lars Killerup Jørgensen til at gå nærmere i detaljer omkring kreaturernes effekt i naturområder.

- Afgræsningen øger i den grad biodiversiteten, og et vådområde som dette, ville på få år ellers springe i skov. Der vil typisk være frø af både birk, pil og ahorn, som vil spredes, og området vil også gro til med tidsler, brombær og andre genstridige arter, indledte naturvejlederen fra Svendborg sin rundvisning i folden ved et vandhul bag Holmelund & Ko.

- I stedet giver kreaturerne mulighed for, at planter og blomster, som den sjældne engblomme, kan gro på steder som her. Græsset og kokasserne får insekterne tilbage, og så kommer fuglene også. Det, I for eksempel hører her, er en tornsanger, oplyste han de fremmødte deltagere, der også i baggrunden kunne høre gøgen.

I de medbragte insektnet viser Lars Killerup Jørgensen de forskellige insekter og fluer, som han indfangede ved at svinge nettet hen over græsset og de spændende planter.

Igle på fingeren

Også i vandhullet er der gevinst.

- Her er det en vandnymfe, en myggelarve og en døgnfluelarve. Og ja, det er en igle, lyder forklaringen, da han på sin finger viser en lille krybende orm.

- Måske forbinder I det med en blodsuger. Der er 25 igle-arter herhjemme, og kun to suger blod, beroliger han en dreng og de øvrige ved rundvisningen.

Læs også