Da ukendte gerningsmænd lukkede to Wagyu-tyre og en -stud ud, udløste det fire dage med eftersøgning og forsøg på at få studen tilbage til ejeren - uden held.
De tre et-årige Wagyu-krydsninger, to tyre og én stud, gik egentlig bare i stalden og ventede på, at de sidste hegnspæle blev banket i, så de kunne passe deres job med at afgræsse arealet ved Løgstør.
- Jeg havde forestillet mig noget helt Morten Korch-agtigt, hvor de gik og græssede i engen sommeren over, inden de skulle hjem i stalden igen og efter en sæson mere give noget lækkert kød, fortæller dyrenes ejer Thomas Staun, der udover sit Wagyu-projekt driver en mælkebedrift med 350 køer ved Nibe.
Desværre blev det hele noget mere action-packed end et traditionelt Morten Korch-manuskript normalt lægger op til, da Thomas Stauns kammerat, der havde Wagyu’erne opstaldet, en lørdag morgen blev ringet op af politiet, som havde fået meldinger om en ung tyr på fri fod.
Da kammeraten kom ud i stalden, viste den sig at være gabende tom. Både han og Thomas Staun er overbeviste om, at nogen må have lukket dyrene ud. En konklusion, som politiet ifølge Thomas Staun er helt enige i.
- De er kommet ud ad en dør, som de på ingen måde selv ville kunne åbne, og i stedet for porten har de valgt den svære vej ud, hvor de først skal igennem en smal passage og videre forbi den gamle malkestald, inden de så kommer ud til den store vej. Der må næsten være nogen, som har gennet dem ud, vurderer Thomas Staun.
Pissefarligt
Meldingen fra politiet satte gang i, hvad der skulle ende med at blive en fire dage lang jagt med adskillige forsøg på at få Wagyu-studen med hjem. Der blev forsøgt med vand, korn, ensilage og endda en ko at følges med, men Thomas Staun måtte til sidst opgive og i stedet sende bud efter en kammerat med en riffel.
- Den var af en eller anden grund kommet væk fra de andre, og var ikke tryg ved situationen. En Holstein var nok fulgt med uden de store problemer, men en Wagyu er lidt mere tændt og har lidt mere temperament – selvom den ikke var mere bange, end at vi kunne komme omkring fem meter fra den, men så ville den ikke mere, fortæller Thomas Staun, der til sidst ikke længere havde nerverne til at fortsætte jagten.
- Den havde forvildet sig ind på en trekant mellem flere store veje, hvor der ikke var andre dyr at slutte sig til. På et tidspunkt var den kun 10 meter fra at løbe ud på Aarsvej, hvor folk snildt kommer forbi med 100 kilometer i timen. Vi fik heldigvis skærmet den af, men det er jo pissefarligt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis nogen drønede ind i sådan en stud på 800 kilo.
Derfor var Thomas Staun heller ikke i tvivl, da studen efter en sidste løbetur tirsdag eftermiddag – blandt andet tværs gennem et læhegn – lagde sig for at hvile på en mark.
- Vi var enige om, at vi ikke ville genne mere rundt med den. Både for studens skyld og for ikke at risikere flere farlige situationer. Derfor bad jeg en af dem, der hjalp om at køre hjem efter sin riffel. Det blev heldigvis ikke nogen vild jagt. Han kunne gå roligt langs et læbælte, mens studen blev stående. Han ramte den i rygsøjlen og den faldt sammen med det samme, fortæller han.
Tyre i god behold
Mens studen altså måtte lade livet efter strabadserne, endte det hele noget mere Morten Korch-agtigt for de to tyre.
- Da vi startede med at lede, var det kun studen, der var blevet set. Det var faktisk helt tilfældigt, at min fodermester pludselig fik øje på et par sorte dyr blandt en flok røde. Der gik de og hyggede sig og havde tilsyneladende ikke lidt nogen overlast, siger Thomas Staun, der derfor heller ikke tror, det kommer til at give vanskeligheder at fange de to tyre ind. I skrivende stund går de stadig rundt blandt de Hereforder, de blev fundet sammen med.
Svært at dæmme op for
Selvom to tredjedele af historien er endt lykkeligt, og Thomas Staun snart får en bugnende fuld fryser med Wagyu-kød, ærgrer landmanden sig over situationen.
- Jeg ved ikke, hvad der har fået nogen til at lukke dyrene ud. Om det er drengestreger eller hvad. Men de har i hvert fald været skyld i, at studen mistede sit liv, siger han.
- Og så har det kostet en masse af min og andres tid og ikke mindst en masse bekymringer. Vi har været fire mand i gang fra lørdag til tirsdag, vi har kørt rundt med en bil med fangefold og meget andet. Det har været voldsomt frustrerende, konstaterer Thomas Staun.
Derfor Wagyu
Mens Wagyu-kvæg er en relativt stor ting i blandt andet Japan og Australien, findes der ikke mange avlere herhjemme. Det er netop en af grundene til, at Thomas Staun har kastet sin kærlighed over racen, som han begyndte at avle på for fire-fem år siden.
- Blonder, Charolais, Angus og så videre er der jo masser af. Jeg ville gerne have noget lidt anderledes. Det er det, der er det sjove ved det, samtidig med at jeg også godt kan lide, at det er noget, jeg selv har avlet mig frem til. Derfor er de her Wagyu-kvæg blevet min hobby, fortæller han og tilføjer:
- Og så laver de jo bare noget fantastisk kød.
De tre dyr, der forleden stak af fra sommerresidensen ved Løgstør, var 75 procent Wagyu og 25 procent Dansk Holstein, og Thomas Staun ser frem til de kommende år, hvor der gerne skulle komme rene Wagyu-dyr i stalden.
- Det er en langsommelig proces, men det bliver sjovt, når vi når frem til 100 procent Wagyu-dyr og kan få en lille renracet besætning. Det er jo nogle værdifulde dyr, og en renracet tyr kan godt koste 50.000 kroner, forklarer landmanden, der håber at kunne lave samarbejder med restauranter eller lignende, når besætningen kan kalde sig 100 procent Wagyu.
Det kræver dog stadig en del tålmodighed, før Thomas Staun kan sælge eller smide den første rene Wagyu-bøf på grillen.
- En af grundene til, at der ikke er så mange, der avler Wagyu, er, at de vokser vanvittigt langsomt. Det kræver, at man skal fodre på dem i noget længere tid, før de er slagteklar, og det er jo dyrere, end hvis man vælger en mere hurtigtvoksende race. Men igen, så giver de altså det her specielle kød, som jeg synes, er det hele værd, konstaterer han.