Fyn fremfor racen

Efter tæt ved 20 år som formand for Fynsk Kvæg modtog Lars Iversen det ærefulde H.B. Kochs Legat ved årsmødet.

Da Lars Iversen i 1983 overtog Stengård i Stensby, var der både grise og en bindestald med plads til 28 køer. Lige indtil for et år siden har der været slagtesvineproduktion på gården, men stalden bliver nu lavet om til at huse slagtekalve fra bedriftens 250 RDM-køer. Gennem alle årene har kvægkonsulent Laurits Rasmussen (th) hjulpet med ansøgninger og rådgivning på gården.

På billedet fra kostalden på Stengård mangler Lars Iversen sin kasket. Eller rettere: Hvilken af de mange kasketter burde han bære, her hvor han skal i avisen som modtager af årets H.B. Kochs Legat?

59-årige Lars Iversen har om nogen mange kvægkasketter. Han har både været kvægavlsforeningsmand, folkevalgt kvægudvalgsformand, og med indenfor både mejeri og slagteri. Han er landsformand for RDM og lige siden år 2000 været formand for Fynsk Kvæg.

Efter de næsten 20 år som de fynske kvægbrugeres førstemand har han nu hængt den sidstnævnte kasket på knagerækken.

For denne lange formandsperiode og de mange øvrige gøremål til gavn for fynske kvægbønder modtog han ved torsdagens årsmøde velfortjent det ærefulde legat af sin afløser på formandsposten, Peter Høj.

Altid røde køer

Den lange organisationskarriere indledte Lars Iversen i 1985, da han som 25-årig blev valgt til bestyrelsen for Avlsforeningen for RDM på Fyn, og siden 2003 har han været racens landsformand.

Fra barndomshjemmet i Stensby ved Skamby erkender han både at være arvelig belastet af lysten til organisationsarbejde, og vokset op med røde køer. Derfor har der stået RDM-køer i stalden på Stensgård, lige siden han i 1983 overtog nabogården efter sin far, Ejler Iversens, kusine.

I dag malkes 250 RDM-køer tre gange dagligt i malkestalden.

Fyn først

Trods sit »røde« hjerte, har Lars Iversen altid sat Fyn og kvægbruget frem for racen.

- Jeg har altid bestræbt mig på at undgå racedebatter, og derfor er jeg glad for den brede opbakning uden »racisme«, som jeg har nydt i de mange år som kvægformand. Og at det er lykkes at holde sammen om kvægbruget på Fyn, lyder det fra legatmodtageren, der i sommer valgte at stoppe som Centrovices repræsentant i Fynsk Kvæg, og dermed også at forlade formandsposten.

- Alene de fynske kvægbrugeres resultater i Kvægnøglen taler sit eget sprog. Men er også lykkes at holde et højt veterinært niveau på Fyn, og årsmøderne, som her i dag, har altid været velbesøgt. Det vidner om, at kvægbrugerne står sammen, både fagligt og socialt.

Mange sammenlægninger

- Det er rigtigt glædeligt at se tilbage på og være en del af. Derfor ser jeg da også tilbage på en rigtig spændende tid, hvor jeg ikke mindst har været med til mange sammenlægninger. Det gælder både i organisationerne, i RYK og i mejerierne og slagterierne.

Seneste sammenlægning, som Lars Iversen har været på tætteste hold af, er fusionen af Centrovice-rådgivningen med LMO, hvor han som landboforeningens næstformand var med lige fra de første forhandlinger i sommers.

Lars Iversen erkender, at netop bestyrelsesarbejdet i Centrovice tager meget tid, og sammen med de øvrige organisatoriske opgaver, er han ofte hjemmefra.

- Jeg klarer mest de overordnede opgaver i bedriften, må jeg erkende. Det bliver kun til en fast malketjans hver søndag aften, og som regel er jeg altid med, når vi flytter dyr.

Mange år med kvoter

På Stensgård startede han som 23-årig med at sætte kvier ind i bindestalden, hvor der var plads til 28 køer. Til gården hørte 31,8 hektar jord, og desuden var der slagtesvin i en staldlænge.

Allerede året efter, 2. august 1984, blev mælkekvoterne indført.

- Dem måtte jeg som de andre nyetablerede mælkeproducenter kæmpe med i næsten alle årene, indtil de ophørte i 2015. Vi var bundet af EU-kvoten, og det var svært at udvide og dermed skabe sig en bæredygtig bedrift.

Alligevel blev besætningen i 1985 øget til 52 røde køer, og på grund af kvoten blev det til flere mindre udvidelser i de efterfølgende år.

- Det havde naturligvis været meget mere rationelt at kunne udvide på én gang, understreger Lars Iversen, der først i 2001 kunne bygge en løsdriftsstald i forbindelse med indførelsen af EU’s mælkebørs.

Dermed kom besætningen op på 154 køer, men der var gjort plads til yderligere 30 køer, hvis chancen skulle vise sig.

Endelig, da mælkekvoterne ophørte i 2015, blev stalden udvidet til de nuværende 250 køer, blandt andet med den særlige velfærdsafdeling, som den nu indførte lov om hold af kvæg påkrævede.

Brugsegenskaber

I flere år har de fem ansatte på Stengård malket tre gange dagligt, og Lars Iversen ser først og fremmest sine røde køer som produktionsdyr, der både kan yde mælk og kød.

Derfor vægter han brugsegenskaberne højest, selv om han – ligeledes arveligt belastet – også gerne stiller op hvert år på Det Fynske Dyrskue.

- Jeg plejer at sige, at den røde ko kan være alene hjemme, og den passer sit arbejde, uden at man tænker over, at den går rundt i stalden. Derfor vælger vi da også tyre efter gode egenskaber for yver og ben samt et godt temperament. Køerne skal være gode at arbejde med. Der er jo ikke noget værre, end at gå ned i stalden en meget tidlig morgen og være bange for at få et spark.

Slagtedyr

Med overtagelsen af hans kone Ullas fødehjem ved Søndersø har det givet mulighed for at opfede alle tyrene til slagtekalveproduktion og her have kvierne på hotel.

Derfor bruges 20 procent almindelig RDM-sæd og 40 procent kønssorteret sæd til de bedste køer og kvierne, mens de resterende 40 procent sædportioner er fra blåkvægtyre til slagtekalveproduktionen.

De i alt omkring 130 tyrekalve og kviekalvene, som ikke skal blive malkekøer, sælges til Dansk Kalv inden grænsen på et år.

Indtil sidste år har produktionen af slagtesvin været fastholdt på Stengård, på basis af indkøbte 30 kgs grise. Svinestalden er nu ved at blive ombygget for at give plads til slagtekalve.

Lars Iversen

● 59 år, gift med Ulla Iversen, tre voksne børn

● Grønt bevis, overtog Stengård i Stensby (nabogård til fødehjemmet) 11. december 1983

● Stengård har i dag en besætning på 250 RDM-køer med opdræt, og hvor 130-140 slagtekalve årligt sælges til Dansk Kalv. Markdriften er på 300 ha, heraf 100 ha forpagtet. Fem ansatte

● Organisationsarbejde:

1985: Bestyrelsesmedlem i Avlsforeningen for RDM på Fyn

1987: Bestyrelsesmedlem i Kvægavlsforeningen Fyns RDM-bestyrelse

1992: Bestyrelsesmedlem i Kvægavlsforeningen Fyn

1997-2003: Formand for Kvægavlsforeningen Fyn

2004-2016: Medlem i Landsudvalget for Kvæg

2003-: Formand for RDM Danmark, nu Viking Red

2000-2019: Formand for Fællesudvalget for Kvæg i Fyns Amt (senere Fynsk Kvæg)

2006-: Bestyrelsesmedlem i LandboFyn, fortsættende i Centrovice. De seneste to år som næstformand

 

Læs også