Holstein har fokus på døtrefrugtbarhed og malkeorganer

Dansk Holstein ligger i front, når det gælder både døtrefrugtbarhed og yversundhed og den førerposition i forhold til Canada, Tyskland, Frankrig, Holland, Italien og USA, vil man gerne fastholde.

- Vi vil gerne sikre, at vi fastholder det forspring, vi har på døtrefrugtbarhed, og derfor overvejer foreningen i øjeblikket, om de skal ændre vægtningen af NTM for døtrefrugtbarhed, sagde Torben Balling Lund, chefkonsulent i Dansk Holstein, da han sammen med formand Kristian Nielsen aflagde beretning på foreningens online årsmøde.

Danmark har et indeks for frugtbarhed på 101,9, hvor USA følger efter med 97,4. Ser man på yversundhed er Danmark også i front, igen med USA som nærmeste efterfølger. Danmark ligger med et indeks på 101,5 mod 98,8 for USA.

Malkeorganer vægtes højt

Også vægtningen af malkeorganer, vil avlsforeningen have fokus på.

- Vi ved, at det er meget vigtigt for vores landmænd, at køerne har nogle malkeorganer, som kan holde, så de har en høj livsydelse. To laktationer i dag er jo ingenting, og det varer ikke længe, før vi har minimum tre laktationer. Det tror jeg faktisk vi så i år, hvor ydelsesresultaterne viste, at vi lige nøjagtig rundede tre laktationer for en ko i Danmark. Der er nogle der gerne, og har, ambitioner om mere, og det har vi også, og derfor må vi ikke glemme vægtningen og vigtigheden af malkeorganerne, forklarede Torben Balling Lund.

Højden kan udfordre

Dansk Holstein fortalte også, at man er opmærksom på, at den sortbrogede ko i visse tilfælde kan blive høj, og derfor ikke passe ind i de nogle danske staldsystemer.

- Når vi ikke har gjort så meget ved den egenskab, så er det fordi, at vi gerne vil afvente de nye avlsværdital omkring fodereffektivitet eller sparet foder, fordi vi ved, at der er en ret stor sammenhæng mellem krydshøjde, kropsstørrelse og fodereffektivitet. Så når vi får lidt mere sikkerhed, så får vi også et bedre billede af, hvor vi er på vej hen, lød det.

Mælkemængde

Avlsforeningen oplever kvægbrugere, som mener, at der bliver lagt for meget negativ vægt på mælkemængden i avlsmålene.

Det mener Dansk Holstein, dog ikke er så tosset.

- Vi bestemte, at vi skulle avle efter en mere koncentreret mælk. Vi skal ikke transportere så meget vand på vejene, og vi mente også, det var sundere for koen, at den ikke skulle give så store mængder, og derfor er det en fordel, sagde chefkonsulenten.

Torben Balling Lund forklarede foreningens holdning ved at sammenligne seks forskellige tyre, alle med 125 i Y-indeks, men med forskellige profiler.

- I kan se sådan en som VH Benny, han er en lidt speciel tyr. Han har 84 i M-indeks og så er det jeg hører engang imellem, at »ham skal vi i hvert fald ikke bruge«, sagde Torben Balling Lund, som dog mener at det faktisk kan være en god ide, selvom den datter der kommer efter ham, giver 524,9 kilo mindre mælk.

- Det kan være svært for landmanden at forstå, at det kan være god fornuft, fordi I ser hvad der er i tanken hver dag, og det er det, der ligesom er et udtryk for, hvordan det går hos jer, forklarede han.

Mindre mælk kan være en økonomisk fordel

Tyrene VH Benny og Rocketfire har begge 125 i Y-indeks. Ser man på VH Benny har den 84 i M-indeks, 127 i F-indeks og 109 i P-indeks. Rocketfire har 138 i M-indeks, 119 i F-indeks og 134 i P-indeks.

Kigger man på indtægterne på de to tyre, er der 1.274 kroner ved VH Benny og 1.628 kroner ved Rocketfire.

- Men en ting er, hvad det giver i tegnebogen, en anden ting er, hvad der er på udgiftssiden. Og det koster penge at producere alt det her mælk, så i stedet for der er et plus på M-indekset på Benny på 199 kroner, så giver det altså et minus på 473 kroner på Rocketfire. Derfor, når vi skal slå to streger under resultatet, så kan I se at forskellen på de to tyre er minimal med 1.156 kroner i favør til Benny, og Rocketfire på 1.059 kroner, sagde Torben Balling Lund.

Han slog fast, at det koster penge at producere vand, især laktosemængden, som der er i vandet.

- Jeg håber, det illustrerer, at det kan give god mening også at bruge tyre, som har et lavt M-indeks.

Avl tager tid

Dansk Holstein reviderede sit avlsmål i 2018.

- Derfor vil jeg huske at sige, at når man skal dømme resultaterne af det, man har, så skal I huske, at de forandringer vi lavede i 2018, ser vi altså først om måske seks-otte års tid, sagde Torben Balling Lund, som på den baggrund opfordrede til at være tålmodig.

Dansk Holstein ønsker i fremtiden at kigge på, om der ligger beregninger på den optimale anvendelse af en genomisk tyr.

- Er det 20.000 doser, er det 30.000 doser? spurgte Torben Balling Lund velvidende, at der er en usikkerhed på tyrene.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87