Klare svar med NIR

Et transportabelt NIR-apparat giver kvægrådgiver Jesper Rask Pedersen, Ringkøbing, hurtige analysesvar og gør ham i stand til at træffe skarpere beslutninger sammen med landmanden.

- Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har stået og sparket i plovfuren og snakket med landmanden om, om det er nu, græsset skal tages. Med det her apparat får vi nogle svar, som giver grundlag for en skarpere beslutning.

Kvægrådgiver Jesper Rask Pedersen, J. Rask Agro, parkerer bilen på marken ved Ringkøbing, hiver sin »kuffert« ud af bagagerummet, finder saksen frem og begynder at klippe en tot græs i småstykker. Det afklippede græs bliver lagt i en lille boks, hvor det bliver klemt sammen af et par skruer, inden rådgiveren lægger boksen ind i hullet i siden af »kufferten«. Få sekunder efter kan han se blandt andet tørstofprocent, protein- og sukkerindhold på skærmen – og printe resultaterne ud.

- Det giver et billede af, hvordan tingene står til nu og her, og det er et redskab til at få en rød tråd igennem hele processen fra mark til foderbord. Det kan give nogle svar på, hvorfor foderet opfører sig, som det gør – og som sagt også give et bedre grundlag for, hvornår græsset eller majsen skal tages, fortæller Jesper Rask Pedersen, der netop har anskaffet sig det transportable NIR-apparat, som han glæder sig til at tage i brug både i græs- og majsmarken og ikke mindst på foderbordet hos sine kunder.

Og mens NIR-sensorer for tiden vinder frem på finsnittere og fuldfodervogne, er Jesper Rask Pedersen, så vidt han selv ved, endnu den eneste rådgiver, der kører rundt med apparatet i bagagerummet.

- NIR-målinger giver mange muligheder. Mens en sensor på snitteren viser, hvad man høster ind, og en sensor på fodervognen giver mulighed for at korrigere tørstoffet i selve blandingen, giver et transportabelt apparat muligheden for at tage stilling til tingene, før de sker. Vi er ude, inden græsset og majsen bliver taget, og kan også bruge den til at give et praj om proteinniveauet i kornet. Det er forskellige steder i processen, og jeg synes NIR giver mening i alle tilfælde, siger rådgiveren.

Stadig ensilageprøver

Selvom han har investeret i et af de dyrere apparater på markedet fra italienske Dinamica Generale, som ifølge Jesper Rask Pedersen er det mest gennemtestede i Nordeuropa, ryster kvægrådgiveren stadig på hovedet, når landmanden spørger, om han så helt kan droppe ensilageprøverne.

- Det her er ikke en konkurrent til ensilageprøver, men et supplement, som kan sikre et endnu mere solidt håndværk. Du får mange svar med NIR-analysen her, men ting som ammoniaktal og analyser af blandt andet mælke- og eddikesyre, der fortæller, hvordan ensileringen er gået, kræver stadig en stakprøve, fortæller Jesper Rask Pedersen.

Han ser store fordele i at kunne give sine kunder svar på spørgsmål om foder og afgrøder nu og her.

- Alternativet er at sende en prøve til Steins, men så kommer man også til at vente på svaret i flere dage. Det har stor værdi at kende resultatet nu og her – både når vi taler græs og majs eller foderprøver. Det gør, at man kender de enkelte værdier og dermed også bliver i stand til at reagere og korrigere på de parametre, man ønsker, siger Jesper Rask Pedersen.

- Og så betyder det, at jeg kan tage ud til landmanden, hvis han støder på et problem, og vi kan gå i gang med at træffe beslutninger og tage hånd om det samme dag, tilføjer han.

Skal have et mål

At kende tørstof, protein-, sukkerindhold og så videre er dog én ting. At skabe værdi af sin viden er noget helt andet, fastslår den vestjyske rådgiver.

- Man skal have et mål med det, før man kan få noget ud af resultaterne. Det er lidt på samme måde som med ensileringsmidler, hvor man også bliver nødt til at gøre formålet klart – ellers kan man jo ikke vurdere, om man har fået noget ud af det efterfølgende. Man kan ikke bare sige, at man vil bruge ensileringsmidler for at få bedre ensilage. Man skal gøre sig klart, om det er for at undgå at stakken varmer eller om der er andre grunde, forklarer han.

- I forhold til NIR-analyser kan man heller ikke bruge dem til meget, hvis man ikke har gjort sig klart, hvor man gerne vil hen med tallene. Vil du tage majsene med 32 procent tørstof, vil du have mere stivelse? Der er mange parametre.

Hænderne i det

Mens Jesper Rask Pedersen ser den transportable NIR-sensor som et redskab, der sammen med blandt andet TMR-analyser og gødningsprøver, kan være med til at udstikke den helt rigtige retning for vejen til velfungerende dyr i den enkelte besætning, glæder han sig over, at også kunderne – der tæller bedrifter fra Tønder i syd til norske Stavanger i nord, mens et par sjællandske kvægbrug også er på listen – alle er med på idéen.

- Jeg har endnu ikke mødt én landmand, der var skeptisk over for det her. Det er blevet taget imod med kyshånd. De er glade for de klare svar, konstaterer han.

- Og så tror jeg, at mange – ligesom jeg – er glade for det her med, at man står ude i marken eller i stalden med hænderne i det, vi snakker om, og ikke skal sidde inde bag en computer. Selvfølgelig kommer man ikke udenom at skulle tilbringe tid bag skærmen, men det er det herude, det handler om. Man skal sgu ud og have hænderne i det, konstaterer han.

- Mens en sensor på snitteren viser, hvad man høster ind, og en sensor på fodervognen giver mulighed for at korrigere tørstoffet i selve blandingen, giver et transportabelt apparat muligheden for at tage stilling til tingene, før de sker.

Jesper Rask Pedersen, kvægrådgiver, J. Rask Agro

Læs også

Senere første slæt bør ikke gå ud over kvaliteten
Nyt koncept: Kvier kan blive til rødt oksekød
Thise Mejeri låner en million kroner af forbrugerne
»Stevnskalven« på vej: Nyt tiltag skal vende tab til en god forretning
Potentiale i mælk fra gamle kvægracer
Seks slæt – bedst økonomi for økologer