Køerne æder det friske græs før alt andet

- Der er ingen tvivl om, at køerne gerne vil have det. Der bliver ikke spist ensilage, før alt det friske græs er væk, fortalte Lars Sommer, Veddum nord for Hadsund, da omkring 35 gæster forleden troppede op på gården for at høre nærmere om fodring med frisk græs – et arrangement, der var stablet på benene af LandboNord og Maksigrass-importør Jørgen Søndergaard Madsen.

Lars Sommers gård, Thomasminde, tæller 200 økologiske årskøer og omkring 400 hektar jord. Denne sæson har han investeret i en Maksigrass-vogn, der på daglig basis skal hente frisk græs på marken.

- Vi har snakket om frisk græs i tre år, og overvejet forskellige muligheder. En frontskårlægger og opsamlervogn har også været med i overvejelserne, men det kræver en stor traktor. Derfor var den her løsning mere tilgængelig, fortalte mælkeproducenten.

- Indtil nu har vi ikke set en effekt på ydelsen, men jeg håber da på, at det kommer til at give et par hundrede kilo mere pr. årsko, sagde Lars Sommer, der lige nu ser sine køer yde lige knap 10 tons EKM i gennemsnit om året.

Græsset giver billigt protein

For Jørgen Søndergaard Madsen, der importerer de irsk producerede græsvogne, er øget ydelse dog ikke en del af regnestykket.

- Det handler om at fremskaffe noget grovfoder billigere ved at få køerne til at æde mere i græs og dermed få billigere protein. Det vil så give et større restbeløb. En højere ydelse er ikke som sådan et mål. En økolog vil kunne reducere fremstillingsprisen med 10-14 øre på bundlinjen. For konventionelle mælkeproducenter vil det være en anelse mindre, lød det fra Jørgen Søndergaard Madsen, der på sin egen bedrift ved Varde helt kan undvære at købe økologisk soja efter at være begyndt på at fodre med frisk græs.

I sin årsrapport kunne Jørgen Søndergaard Madsen blandt andet vise, at han sidste år fik hver af sine køer til at æde 3.000 kilo tørstof i frisk græs. Den gennemsnitlige mængde for en økologisk malkeko er omkring 1.000 kilo.

Frisk græs-fodring kræver læring

Mens der er rigtig meget godt at sige om friskgræsfodring fra 1. maj til 1. december, lægger Jørgen Søndergaard Madsen ikke skjul på, at Maksigrass-konceptet langt fra er nogen trylleformular. Det kræver både læring og arbejde.

- Man skal blandt andet lære, at foderkvaliteten ændrer sig hen over sæsonen, så der for eksempel skal bruges lidt mere kraftfoder i august måned, inden kvaliteten igen bliver bedre i september og oktober, fortalte han.

- En af udfordringerne er også, at der skal hentes græs ind hver dag. Man kan ikke forberede til weekenden, konstaterede Jørgen Søndergaard Madsen, der også pointerede, at græsfodring kræver en bred fodergang og op imod én ædeplads pr. ko.

Udfordret af vådt græs

For Lars Sommers vedkommende tager det omkring en time om dagen at hente nye græsforsyninger. Til gengæld bliver fuldfoderblanderen kun sat i sving hver anden dag.

På Thomasminde er det da heller ikke arbejdstiden, der har givet udfordringer.

- Det svære ved at komme i gang med græsfodring er, at det kræver sit lige at lære at ramme det rigtige tidspunkt og være rettidig, så græsset ikke bliver for stort ude på marken. Samtidig er det også lidt et puslespil her på gården, hvor vi prøver at tage en masse bette stykker, så vi kan ensilere de store stykker, fortæller mælkeproducenten, der også fik vist en anden udfordring, han er stødt på i sin første tid med græsvognen.

- Når græsset har været tørt, har vi kørt uden problemer, men når først det er blevet vådt, har maskinen haft svært ved at få det hele med. Både i regnvejr, men også når vi har forsøgt os med at køre tidligt ud og hente det på en dugvåd mark, forklarede Lars Sommer, der tog imod på en dag med spredte byger – en af dem lige, da vognen skulle demonstreres.

Ifølge Jørgen Søndergaard Madsen, bør våde marker dog ikke være noget problem, og han garanterede derfor også Lars Sommer, at der hurtigst muligt bliver fundet en løsning.

- Det er et koncept, der er udviklet i Irland, og hvis der er nogen, der skal kunne køre på våde marker, så er det irerne. Man plejer at sige, at der regner to gange om ugen i Irland; fra mandag til fredag, og så igen fra lørdag til søndag. Det er heller ikke noget, jeg selv har haft udfordringer med, så det skal vi nok få løst.

Penge i grovfoder-optimering

Overordnet set, har Lars Sommer da også stor tiltro til konceptet og den græsvogn, han har investeret omkring 400.000 kroner i.

- Vi har ikke haft vognen i lang nok tid til at have høstet de helt store erfaringer endnu, men jeg tror, det bliver godt. For som sagt vil køerne rigtig gerne have det her friske græs, konstaterede landmanden.