Sydkorea åbner for dansk oksekød

Danske landmænd får nu sammen med kolleger i Holland mulighed for at afsætte deres oksekød til Sydkorea, efter 20 års koreansk importforbud overfor EU-landene.

Efter 17 år med importforbud har Sydkorea løftet sine restriktioner om import af oksekødsprodukter fra EU. Det sker efter længere tids forhandlinger mellem de to parter. Aftalen betyder, at landmænd fra Danmark sammen med Holland som de første får mulighed for at afsætte deres varer på det sydkoreanske marked.

Restriktionerne blev i 2001 indført på grund af kogalskab, men nu er der altså kommet nye toner fra koreanerne. Hos EU-kommissionen glæder man sig over de ændrede betingelser.

- Det er en meget velkommen udvikling, og et vigtgt signal om tiltro fra de sydkoreanske myndigheder om sikkerheden og kvaliteten af europæisk oksekød. Efter bekræftelsen af åbning for danske og hollandske producenter håber jeg, at der ikke går lang tid, inden andre EU-lande også kan blive godkendt til at eksportere til det sydkoreanske marked, siger EU's landbrugskommissær, Phil Hogan. 

Ifølge FN's fødevareorganisation FAO spiser hver sydkoreaner i gennemsnit 14,1 kg okse- og kalvekød om året. 

Læs også