Valgte den svære oste-vej

Mens trenden om øget sporbarhed i forhold til madvarer voksede, byggede Preben Ørum og Marianne Simonsen for 11 år siden deres eget gårdmejeri i stedet for at udvide besætningen. Det har dog været noget sværere at få gang i salget end de havde troet.

De 100 køer i bindestalden leverer al mælken til osteproduktionen på Sønderhaven. Efter tre år med Danbo-oste, valgte Preben Ørum at satse på specialostene.
Det ville nok være forkert, hvis du skrev, at jeg anbefaler, at det her er noget som alle bare skal kaste sig ud i. For det har godt nok været noget mere op ad bakke end vi havde regnet med.
Tilbage i 2005 skulle Preben Ørum og Marianne Simonsen beslutte sig for, hvad der skulle ske på gården i Brønderslev, da det lokale mejeri var gået konkurs, og planerne om at åbne en butik med salg af ost fra egen mælk i København dermed også var slået tilbage.
- Vi stod mellem at skulle udvide besætningen på de 100 køer eller selv begynde at producere ost. Marianne var måske mest for det med at udvide, men jeg har altid haft en lidt skæv tankegang. Det er nogle gange en styrke og andre gange en ulempe. Så det endte altså med, at vi byggede vores eget mejeri – også fordi det var billigere end at skulle udvide stalden, siger Preben Ørum, der i dag stadig har sine 100 køer i bindestalden, hvorfra han pumper mælken de cirka 30 meter under gårdspladsen og over til mejeriet.
Grovfoderet dyrker han selv på sine 90 hektar.
- Det er kun kraftfoderet, vi køber ind, så jeg plejer at sige, at stort set alt er lavet inden for en radius på en kilometer fra gården, siger Preben Ørum.
 

Ingen faldt på halen

Sønderhaven er ifølge en uofficiel opgørelse fra Mejeriforeningen et af i alt 14 såkaldte mikromejerier. Og gårdmejeriet er det eneste i Danmark, der udelukkende producerer ost fra egen komælk.
Mejeriet satte gang i produktionen 17. august 2007, men 11 år efter starten på eventyret kæmper landmandsparret stadig for at få sparket ordentlig gang i forretningen.
- Vi startede lige omkring dengang, hvor det her med sporbarhed og lokalt producerede varer begyndte at blive en stor ting. Og vi troede, at folk ville falde på halen over et lille mejeri som vores, der lavede ost med mælk fra egen produktion. Alle vi snakkede med var også positive overfor idéen. Det er de stadigvæk, når vi snakker med dem, men det kniber lidt mere med rent faktisk at købe vores varer, når de står i køledisken ved siden af de mere kendte mærker, fortæller Preben Ørum, der i starten producerede ganske almindelig Danbo-ost, men i 2010 kastede sig over specialostene.
- Det var lige tre år for sent, og skulle vi have gjort én ting anderledes, så var det at lave specialoste fra starten. For det der med at være et mejeri, der lavede almindelig ost ude på landet, var der ikke meget salg i, konstaterer han.
- Og så skulle vi nok også have ansat en sælger fra start af, for det der med at gøre opmærksom på os selv har været den klart største udfordring. Det er ikke nok bare at have et godt produkt, fortæller Preben Ørum, der gennem årene har overvejet, om et rødt Ø-mærke på ostene ville have gjort en forskel.
- Måske bliver man lidt mere interessant for nogle med et øko-mærke på varerne, men jeg tror ikke, det har været afgørende. For vi har stadig den gode historie om sporbarhed og laver rigtige håndværksoste på den gammeldags måde, siger osteproducenten, der tidligere på året også kunne se sin dengang eneste kollega, Knuthenlund, der også selv producerede mælk til egen ost, opgive forretningen, selvom den var økologisk.
 

Kan ikke leve af hæder

For mens salget stadig mangler at finde et stabilt leje, har Sønderhaven Gårdmejeri de seneste år markeret sig flot i internationale konkurrencer.
Senest blev det til en bronzemedalje ved World Champion Cheese Contest i Wisconsin, USA, i marts måned, mens man de sidste to år har tage sølv ved World Cheese Award i henholdsvis Spanien og England.
- Så vi har altså et produkt, der er i orden. Man kan selvfølgelig ikke købe noget for sådan et skulderklap, men det giver alligevel et boost og noget mod på tingene, lyder det fra Preben Ørum, mens Marianne Simonsen tilføjer:
- Der er også det, der lidt undrer og frustrerer os nogle gange. Vi har nogle gode produkter, men der er bare ikke nok, der ved, hvem vi er.
 

Uafklarede muligheder

Det er dog ikke for alle, at Sønderhaven er et helt ukendt fænomen. Porteføljen tæller efterhånden en del restauranter og grossister rundt omkring i landet. Blandt de mere prominente er Noma i København, der blandt andet aftager smør fra gården i Nordjylland.
I detailhandlen er gårdens oste repræsenteret i Irma, Meny og Spar, mens den lokale købmand i Serritslev har en særskilt afdeling med de lokale oste. Derudover er man også en del af sortimentet på nemlig.com, mens man også er en del af konceptet golocal.dk, der lige nu primært omfatter Københavnsområdet, men med tiden gerne skulle brede sig over hele landet.
Tidligere har Fakta været hovedkanalen for salget, men samarbejdet sluttede efter tre år på grund af skuffende salg.
- Afsætningsmæssigt har det været de tre år under Fakta, der har været bedst for os, men selvom det har været hårdt, tror vi bestemt stadig på vores projekt. Lige nu sidder vi også med flere uafklarede muligheder. Blandt andet afventer vi et par muligheder i udlandet, men det kræver tålmodighed. Indtil videre har vi ventet i et år på en af åbningerne. Herhjemme er der også et større firma, der viser interesse. Så alt er bestemt ikke sort, selvom det kræver tålmodighed fra både os selv og fra banken, siger Preben Ørum, der håber, at han snart igen får brug for størstedelen af sin mælk til osteproduktion.
- Der har været to-tre år, hvor 70-80 procent af mælken er brugt i produktionen, men lige nu laver vi kun omkring 50.000 kilo ost om året. Det svarer cirka til halvdelen af vores mælk. Heldigvis har vi en gammel aftale med Arla om, at de aftager det mælk, vi ikke selv bruger. Men vi skulle gerne op på 70-80.000 kilo, før det for alvor bliver sjovt igen.
Hvornår ostemængden igen bliver tilfredsstillende, vil han dog ikke spå om.
- Vi har før sat tidsplaner, men de er stort set alle blevet udskudt. Det eneste vi er fast besluttet på, er at det her altså skal lykkes. Jeg synes efterhånden også at flere ting er begyndt at gå vores vej.
 

Spændende proces

Selvom han ikke vil anbefale andre at forsøge sig med egen mælkeproduktion og gårdmejeri, bruger Preben Ørum ikke sin tid på at ærgre sig over, at valget i sin tid faldt på både ost og køer frem for bare køer.
- Havde vi valgt at udvide besætningen og bygge ny stald, var vi fortsat med noget, vi vidste, vi var gode til, mens vi blev afhængige af andre, da vi startede mejeriet. Ingen af os vidste meget om mejeribrug, og jeg kan stadig kun gå til hånde i mejeriet med anvisninger fra en af mejeristerne. Samtidig har det som sagt været svært at bygge forretningen op, og set i bakspejlet havde det måske været klogere at tage den sikre vej. Alligevel bruger vi ikke tiden på at ærgre os, for det har også været en spændende proces, hvor vi har lært meget – både om mejeri-arbejde, men især om salg, fastslår gårdejeren.
- Men vi kan roligt sige, at det er gået noget anderledes end vi begge havde regnet med, da vi blev selvstændige i 1984. Der var et mejeri bestemt ikke en del af fremtidsplanerne.

 

Sønderhaven Gårdmejeri
Ligger ved Brønderslev i Vendsyssel
Drives af Preben Ørum og Marianne Simonsen
Producerer mellem 50.000 og 80.000 kilo ost om året
100 holsteinkøer i bindestald
90 hektar konventionelt dyrket jord med majs og korn
Fire mand ansat på mejeriet – to mejerister og to i pakkeri/lager
To mand ansat i stalden til pasning af køer
Marianne Simonsen står for kalvene, mens Preben Ørum agerer »brandslukker«, hvor der mangler hjælp
Markarbejdet varetages af maskinstationen
 

 

»Vi startede lige omkring dengang, hvor det her med sporbarhed og lokalt producerede varer begyndte at blive en stor ting. Og vi troede, at folk ville falde på halen over et lille mejeri som vores, der lavede ost med mælk fra egen produktion.«

Preben Ørum, Sønderhaven Gårdmejeri

 

 

Tryg ved grovfodersituationen på Sønderhaven
TØRKE Mens tørken har eller kommer til at gøre et stort indhug i grovfoder-beholdningen på mange danske gårde i denne sæson, er der ikke antydningen af panik hos Preben Ørum og Marianne Simonsen på Sønderhaven i Brønderslev.
For mens majsene stadig står nogenlunde på markerne omkring gården, er der også nok at tære af i grovfoderlageret fra sidste år.
- Vi har egentlig et mindre areal af grovfoder i år, end vi tidligere har haft, men heldigvis har vi haft en god buffer de seneste år, og tog først hul på majsen fra sidste år for et par måneder siden. Halmen kan til gengæld blive en dyr fornøjelse, men det må vi tage til den tid, konstaterer Preben Ørum, der havde stået i en helt anden situation, hvis tørken havde ramt for tre-fire år siden.
- Der havde vi ingen reserver overhovedet, så det havde nok givet problemer. På den måde er vi heldige, at det lige skulle være i år, hvor vi er rustet til det, at vi bliver ramt af så ekstremt et vejr. Og så vender vi forhåbentlig tilbage til et mere normalt år næste år, håber han.
cc
 

 

 

Læs også