bannerPos

Minister vil øge motivation for at deltage i kollektive virkemidler

Miljø- og Fødevareministeriet undersøger lige nu, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for landmænd at gå med i ordningerne om kollektive virkemidler, som blandt andet dækker over minivådområder.

AF: LASSE EGE PEDERSEN

NYHEDSREDAKTØR, EFFEKTIVT LANDBRUG
15-02-2019 13:00
Miljø- og Fødevareministeriet undersøger lige nu muligheden for, at landmænd der deltager i de kollektive virkemidler med deres arealer, kommer til at opleve en mere positiv effekt i forhold til den målrettede regulering end det er tilfældet lige nu. Rigtig god idé, lyder det fra både BL og L&F.

Der har været drøje hug til landbruget i den seneste uge efter, at Berlingske i weekenden omtalte et skriftligt svar fra midten af januar fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til De Radikales Ida Auken omkring de kollektive virkemidler, som indbefatter vådområder, minivådområder, udtagning af lavbund og privat skovrejsning.

I svaret lyder det, at de kollektive virkemidler i 2018 reducerede udledningen af kvælstof med 12 tons. Et tal der er meget langt fra det reduktionstal, som fremgik af det omdiskuterede kvælstofregnskab, som i 2016 førte til, at Eva Kjer Hansen (V) måtte gå af som minister. I regnskabet ville den daværende minister vise, at der i alle årene frem mod 2021, ingen negative effekter var for vandmiljøet, når de reducerede gødningsnormer blev fjernet.

Det er i denne uge - til stor utilfredshed for landbrugets organisationer – blevet fremlagt af en lang række medier som om, at landbruget ikke har overholdt sine aftaler, som blev indgået i forbindelse med Landbrugspakken, når det kommer til de kollektive virkemidler. Det er selvom, at der i den politiske aftale om landbrugspakken ikke ligger nogle delmål, som landbruget skal opfylde, men kun et fast mål i 2021, som skal opfyldes, når det kommer til effekten af de kollektive virkemidler.

I alt er målet, at de kollektive virkemidler skal reducere udledningen af kvælstof med 2.453 tons kvælstof, hvilket fremgår af vandområdeplanerne.

Landmænd skal opleve positiv effekt

Miljø- og fødevareministeren har dog meldt, ud, at han stadigvæk mener, at det lige nu går for langsomt med at få de kollektive virkemidler realiseret.

I et nyt skriftligt ministersvar fra denne uge, lyder det, at han derfor nu vil arbejde for at gøre det mere attraktivt for landmænd at gå ind i ordningerne. Svaret er givet til Enhedslistens ordførere Øjvind Vilsholm og Søren Egge Rasmussen, som har stillet ministeren en hel række af spørgsmål omkring de kollektive virkemidler og kvælstof.

Ministeren skriver i sit svar:

- For at øge fremdriften undersøges muligheden for, at landmænd, der deltager i de kollektive virkemidler med deres arealer, oplever en mere positiv effekt i forhold til den målrettede regulering.

I et andet svar erkender ministeren, at det er forventningen, at en større del af de projekter, som er en del af de kollektive virkemidler, først vil være færdige frem mod 2021, da første del af planperioden, der startede i 2015, typisk anvendes til at planlægge projekterne.

- Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at jeg ikke mener, at der er nok fremdrift i de kollektive virkemidler, og jeg igangsætter derfor allerede nu skærpelser af disse indsatser.

- Dette omfatter, at ordningen med kollektive virkemidler bliver justeret, så der kommer større incitament for den enkelte landmand til at deltage.

Effektivt Landbrug har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra miljø- og fødevareministeren på, hvad det er præcist, som skal ændres ved ordningerne for de kollektive virkemidler, så landmænd kommer til at opleve en mere positiv effekt ved at gå med i dem.

- Det har jo ingen effekt for pokker

Tidligere har der dog lydt kritik af, at når det kommer til minivådområder, så tilskrives hele miljøeffekten delvandoplandet, og ikke de enkelte landmænd der laver minivådområderne. De landmænd får altså ingen direkte gevinst for deres anstrengelser. Det vil altså sige, at den landmand, der etablerer minivådområdet, stadigvæk i dag kan få krav om eksempelvis at etablere efterafgrøder på sine arealer, selvom han har lavet et minivådområde.

Fra Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald, lyder det, at han håber, at det netop er denne problemstilling ministeren tænker på, når han taler om, at landmænd skal opleve en mere positiv effekt i forhold til den målrettede regulering, når de går med i ordningerne for kollektive virkemidler.

- Det vil da være sund fornuft, at når man etablerer et minivådområde, så skal man selvfølgelig ikke lave en yderligere rensning i det land, som bliver renset af minivådområdet. Det har jo ingen effekt, for pokker.

- Vi har prøvet i fire år at forklare det til ministeriet, men ingen har ville høre på det.

Så hvis man skal sige noget godt, som kan komme ud af den seneste uges ballade, så kan det være det her?

- Ja, det her ville i hvert fald være sund fornuft, siger Jørgen Evald.

L&F klar til drøftelser

Fra Landbrug & Fødevarer lyder det, at det absolut vil være en god idé, hvis landmænd, der går med i de kollektive virkemidler, også får en individuel gevinst ud af det.

- Vi synes, at det er en rigtig god idé at se på, hvordan man styrker gevinsten for den enkelte landmand ved at anlægge minivådområder. Det vil vi meget gerne gå i drøftelse om, siger Anders Panum, vand- og naturpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Han fortæller, at der dog også kan være negative effekter ved en model, hvor landmanden, der etablerer minivådområdet, får enten hele eller størsteparten af gevinsten.

- Det skal jo helst ikke være sådan, at de efterafgrøder, som ikke bliver pålagt de her områder, de så bare bliver hældt over på nogle andre, som skal levere endnu mere. Her skal vi sikre os, at det ikke er sådan noget, som de (Miljø- og Fødevareministeriet, red.) tænker på, siger Anders Panum.

Efterafgrøder kompenserede for lempelser

I denne uge er det blevet fremlagt som om, at de manglende realiseringer af de kollektive virkemidler har betydet, at der ikke er blevet kompenseret for den ekstra gødning, som landbruget fik med aftalen om landbrugspakken.

- Vi har advaret mod denne situation fra dag ét og sagt, at landbrugspakken vil skade vandmiljøet. Og det er alarmerende, at det rent faktisk sker nu, sagde DN’s præsident Maria Reumert Gjerding blandt andet i weekenden til Berlingske, hvor landmænd også fik kritik for ikke at gå med i de frivillige ordninger.

I bygen af nye svar fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til Enhedslistens ordførere, Søren Egge Rasmussen og Øjvind Vilsholm omkring kvælstof, bliver det dog påpeget, at ordningerne om de målrettede efterafgrøder i både 2017 og 2018 kompenserede for lempelserne.

- I 2017 og 2018 har vi gennemført den målrettede efterafgrødeordning, som blev dimensioneret til at sikre imod en negativ effekt som følge af de lempelser, der blev besluttet med Fødevare- og landbrugspakken. Begge år har landmændene i stort omfang frivilligt udlagt efterafgrøder. I 2018 var der dog behov for at udmelde et mindre obligatorisk krav for at sikre, at tilstrækkeligt med efterafgrøder blev udlagt, lyder det fra ministeren.

Vejr i 2017 havde indflydelse også på korrigeret udledning

I et andet svar fra miljø- og fødevareministeren til Enhedslistens ordførere omkring, hvorvidt det var vildledning, da L&F-formand, Martin Merrild påpegede, at vejret havde en indflydelse på, at kvælstofudledningen i 2017 ikke faldt, også det tal, hvor man tager højde for nedbør, lyder det afvisende fra ministeren:

- De enkelte års udledning påvirkes i væsentlig grad af nedbør og afstrømning. Derfor vurderes udviklingen i udledningen normalt i forhold til den afstrømningsnormaliserede udledning. Men klimanormaliseringen er en årsafstrømningsnormalisering, som ikke tager i betragtning, at den mernedbør, der kom i 2017 kom om efteråret, hvorfor der måtte forventes en større udledning end normaliseringen viser - men stadig på grund af vejret.

Sønderjysk opstart i populært koncept

Porcus Svinefagdyrlæger inviterer for første gang alle ambitiøse sønderjyske smågriseproducenter og deres medarbejdere til indledende fælles møde og introduktion til Fokus 35 Vital-konceptet. Det sker tirsdag den 23. juni i lokalerne hos Landbosyd i Åbenrå.

Landboforeninger raser mod urealistisk reduktionsmål

En meget lav målbelastning omkring Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland-Falster truer 190 landbrugsbedrifter på livet. - Det må være en fejl, lyder det fra Torben Hansen, formand for Gefion, der også undrer sig over, at målbelastningen blev ændret drastisk efter en høring for fem år siden.

- Det er så barokt, at jeg næsten ikke kan tage det alvorligt

Landmand Niels Rasmussen afvander til vandløb, der løber ud i den åbne del af Smålandsfarvandet. Det bliver svært at reducere en udledning, der ikke er der, siger han.

Fordelene ved tidlig såning afhænger af vejret

Der kan være fordele ved tidlig såning, men det afhænger af vejret. Vælg under alle omstændigheder en sort, hvis egenskaber passer til såtidspunktet

Sortsvalg i vinterhvede

Et højt, stabilt udbytte er den vigtigste parameter, når du skal vælge vinterhvedesort. Men ifølge Seges har også andre forhold betydning for sortsvalget.

Det varme vejr i pinsen har sat gang i flyvningen af hvedegalmyg

Planteavlskonsulenter landet over foretager hver uge observationer i afgrøderne og melder angreb af skadegørere ind til landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen. Her er en kort status på denne uges registreringer.

Landbrug og safari i Uganda

Uganda rummer masser af muligheder, som kun få danskere har stiftet bekendtskab med endnu. Men landet tæt på ækvator er inde i en hastig udvikling, som også nogle danske landmænd er med i.

Grundloven i klemme mellem spildevand og corona

Bæredygtigt Landbrugs formand skulle have holdt denne tale ved grundlovsmødet på Gråsten Landbrugsskole. Ligesom så meget andet i denne tid blev mødet aflyst. Talen kan nu læses her.
Side 1 af 1853 (37047 artikler)Prev1234567185118521853Next