44 fynske landmænd har ifølge Centrovice-formand Torben Povlsen søgt om at lave kvælstofreducerende minivådområder. Kun tre er kørt igennem systemet. Nu mødes landmændene af massive miljøkrav på 380.000 hektar efterafgrøder på landsplan. De skal ifølge regeringen kompensere for landbrugets manglende miljøindsats.
Landbrugsstyrelsen og kommunerne svigter både det danske vandmiljø og de danske landmænd.
Det vurderer formanden for den fynske landboforening Centrovice, Torben Povlsen. Han retter nu en skarp kritik mod »systemets« håndtering af de mange ansøgninger, som formandens medlemmer på Fyn har indleveret i håbet om at kunne etablere minivådområder.
Minivådområder er et naturligt renseanlæg, hvor mikroorganismer reducerer kvælstofkoncentrationen i drænvand fra landmændenes jorde, inden det ledes videre ud i vandmiljøet. Derfor er minivådområderne et af de virkemidler, landmændene kan bruge for at reducere deres udledning af kvælstof.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) pointerede mandag, at landbruget nu mødes af en fremrykket kvælstofindsats, fordi man kan se, at landbruget ikke har formået at nærme sig de miljømæssige mål, politikerne har sat sig.
Derfor kræver regeringen og resten af rød blok nu, at landbruget som kompensation for manglende miljøtiltag som for eksempel minivådområder i stedet etablerer 380.000 hektar kvælstofopsamlende efterafgrøder.
Det offentlige spiller ikke med
Men den argumentation køber Torben Povlsen ikke.
- Vi har søgt om at få lov til at etablere 44 minivådområder på Fyn. Kun tre anlæg er kørt igennem godkendelsessystemet. Og godkendelserne er sjovt nok givet her i en mudret november måned, hvor ingen kan arbejde i jorden. Der er søgt i april, og vi kunne have lavet anlæggene i september.
- Men systemet er slet ikke gearet til at håndtere det her. Det offentlige spiller overhovedet ikke med i det her. Systemet arbejder simpelthen på, at det ikke skal lykkes. Det er min klare opfattelse. Ikke mindst Landbrugsstyrelsen er vi godt trætte af, tordner Torben Povlsen.
Må se på egne »virkemidler«
På spørgsmålet, om hvorvidt landbruget kollektivt skal nægte at etablere 380.000 hektar efterafgrøder på landsplan, lyder det fra den fynske formand, at emnet er varmt i landmandskredse.
- Vi skal drøfte de her ting i de kommende dage. Og det er klart, at vi også kan komme til at se på, hvilke »virkemidler« vi fra landbruget så må tage i brug overfor systemet. For det der foregår, er helt absurd, slutter Torben Povlsen.
Jacob Lund-Larsen
jll@effektivtlandbrug.dk
Opfordrer hele landbruget til at sige nej
Landbruget bør stå sammen om at sige klart nej til regeringens efterafgrødekrav. Det mener planteavlskonsulent Vagn Lundsteen, AgroPro på Sjælland.
Han vurderer, at loven vil sætte al fornuft i markplanlægningen ud af kraft. Og peger på, at udbytter i vintersæd bliver erstattet af virkningsløse efterafgrøder og vårafgrøder.
- Tiden er derfor inde til at sige nej. Vi vil ikke mere. Boykot af randzonerne viser, at vi kan flytte noget, når vi siger nej. Hvis alle bestyrelser i landbrugspolitiske foreninger siger nej. Alle planteavlskonsulenter siger nej. Alle landbrugsfamilier siger nej. Vi laver en musketér-ed. En for alle, alle for en. Det er langt bedre end traktorkørsel og demonstrationer. Ikke at jeg frasiger mig det, som middel. Men et samlet landbrug, der siger nej, vil have en meget større effekt. Lad os enes om det. Det er ikke så svært. Det er en fantastisk fornemmelse og vil rygtes verden rundt. Et samlet dansk landbrug siger nej, lyder det fra Vagn Lundsteen.
Læs hele Vagn Lundsteens indlæg på www.landbrugnet.dk