Opgørelserne over udledning af biogent metan fra køer bygger på forældede beregningsmetoder, skriver Anne Smet Andersen i dette læserbrev.
Af Anne Smet Andersen, faglig specialist, Bæredygtigt Landbrug
Køer udleder metan via gødning, prutter og bøvser. Køernes fordøjelse involverer nemlig drøvtygning, hvilket er en proces, som danner mere metan end fx fordøjelsen hos grise.
Der lægges derfor op til i Grøn Trepart, at landmænd med over 50 køer pålægges CO2-afgifter på deres køers udledning af klimagassen metan. Målet er at forbedre klimaet ved at minimere udledningen af klimagasserne.
To problematikker
Problemet er dog, at opgørelserne over udledning af biogent metan fra køer bygger på forældede beregningsmetoder, som ikke tager højde for hverken metans halveringstid på blot 12 år, eller at der er tale om biogent metan, når metanen udledes fra en ko.
Det problematiseres af internationale forskere (Jf. Cain et al, 2019; del Padro et al, 2023; Allen et al, 2018; Lynch et al, 2020; Ridoutt, 2021), og præsenteres for EU-parlamentet. Danmark er også det eneste land, som vil indføre afgifter på biogene processer.
Nedenfor vil vi se nærmere på, hvad det er, forskerne problematiserer ved den nuværende beregningsmetode kaldet GWP100. Vi slutter af med et mindre regnestykke for at illustrere problemstillingen, hvorefter vi med en graf viser forskellen på den forældet regnemetode (GWP100) og den metode internationale forskere anvender (GWP*).
Biogent metan indgår i et cirkulært kredsløb
Som nævnt er der hovedsageligt to ting, som er problematiske i måden beregningen af køernes påvirkning af den globale opvarmning laves på.
Det første er, at der er tale om biogent metan. CO2-molekylet blev optaget af koen igennem dens foder. Foderet består nemlig af forskellige afgrøder, som via fotosyntesen har uddraget CO2 fra luften.
Der kommer dermed ikke mere CO2 op i atmosfæren, da køerne ikke har udledt mere CO2, end de har optaget via deres plantebaserede foder.
Det er en stor og afgørende forskel, da udledning af fossilt metan tilfører atmosfæren CO2, der har ligget gemt i undergrunden i op til 120 millioner år – medens koens udledninger hurtigt nedbrydes til CO2, som planterne lige har optaget.
Når forskellen på temperaturpåvirkningen er så stor, skyldes det, at de globale klimaændringer først og fremmest sker, fordi atmosfærens indhold af CO2 er øget siden begyndelsen af den industrielle revolution.
Desuden medregnes der metan, som ikke længere eksisterer, hvilket næste afsnit ser nærmere på.
GWP* tager højde for metans halveringstid på 12 år, og den forskel til GWP100 er illustreret her. Ved GWP100 kommer man til at indregne metan, som ikke længere findes.Metan har en halveringstid på 12 år
Det andet, som har betydning, er metans halveringstid, som kun er på 12 år. Det vil sige, at halvdelen af metan-molekylerne efter 12 år vil være omdannet til et CO2-molekyle og to vandmolekyler.
Når man regner på, hvilke konsekvenser metan har på den globale opvarmning, så regner man på, hvilket opvarmningspotentiale metan har over en 100-årig periode.
Det kalder man GWP100 (Global Warming Potentiale kumuleret over 100 år), men her hopper kæden af.
1 kg metan har nemlig et opvarmningspotentiale svarende til 25 kg CO2, hvilket man kalder metans CO2-ækivalent. Men med en kort halveringstid på kun 12 år, så vil metanen efter 100 år være omdannet til CO2. Men man regner stadig opvarmningspotentialet efter metan, selvom det ikke længere eksisterer som metan. Det resulterer i, at man regner med at 1 kg metan (som ikke længere findes) tælles som 25 kg CO2, når man udregner opvarmningspotentialet. Et potentiale, som bygger på ikke-eksisterende metan.
Vi kan prøve at lave et lille regnestykke for at vise problemet ved regnemetoden.
Regneeksempel
Som sagt har 1 kg metan et opvarmningspotentiale svarende til 25 kg CO2. Det betyder, at 1 kg metan har samme opvarmningspotentiale som 25 kg CO2. Det resulterer i, at en kos udledning af metan på for eksempel 10 kg i 2020 bliver beregnet ud fra GWP100 til at have et globalt opvarmningspotentiale i år 2120 svarende til 250 kg CO2.
Men hov.
Pga. halveringstiden på 12 år for metan, så vil der jo kun være 27,5 kg. CO2 tilbage. Metan-molekylerne er for længst blevet omdannet til CO2. CO2-molekyler vejer dog 2,75 gange mere end et metan-molekyler, hvorfor de 10 kg metan omdannet til CO2 svarer til 27,5 kg CO2. Altså vil man kun kunne måle 27,5 kg CO2 i luften fra koens 10 kg udledning af metan.
Problemet er, at når man udregner opvarmningspotentialet for 2120, regnes der med 222,5 kg. CO2, som slet ikke findes.
Af de 27,5 kg CO2 skal man så stadig huske, at der er tale om biogent metan. Her har køerne ikke udledt mere CO2, end de har optaget. Det andet problem er derfor, at de 27,5 kg CO2, som potentielt kunne måles, er inddraget i det cirkulære kredsløb. Det resulterer i, at der ikke er sket en øgning af klimagasserne i atmosfæren på baggrund af udledning af biogent metan fra køer.
Internationale forskere præsenterer derfor en ny beregningsmetode kaldet GWP* til at beregne biogent metans opvarmningspotentiale, som dels inddrager halveringstiden for metan og dels biogent metans cirkulære funktion.
GWP
GWP* tager højde for metans halveringstid på 12 år, og den forskel til GWP100 er illustreret herunder. Ved GWP100 kommer man til at indregne metan, som ikke længere findes.
Sagt på en anden måde, så øger det biogene metan ikke temperaturen på jorden, så længe husdyrbestanden er konstant eller faldende. Det har politikerne indset i New Zealand.
Som det ses på grafen, så har det stor betydning for det globale opvarmningspotentiale, at man med GWP* inkorporerer metans halveringstiden samt biogent metans cirkulære rolle. Sagt på en anden måde, så øger det biogene metan ikke temperaturen på jorden, så længe husdyrbestanden er konstant eller faldende. Det har politikerne indset i New Zealand.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.