Gør jer klar til frivillige BNBO-aftaler
Så snart de endelige BNBO-områder er udpeget, bør de berørte lodsejere tage fat i deres kommune for at finde en løsning på den frivillige aftale, skriver bestyrelsesmedlem i L&F Centrovice.

Carsten Hedegaard, bestyrelsesmedlem i L&F Centrovice.
Af Carsten Hedegaard, bestyrelsesmedlem, L&F Centrovice
I januar 2019 besluttede et flertal af folketingets partier, at risikoen for forurening omkring drikkevandsboringer skulle sænkes. Med indførelsen af BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder) blev det besluttet, at man i et specifikt areal rundt om drikkevandsboringer ikke længere må bruge pesticider. Beslutningen blev truffet med henvisning til, at der på disse arealer er øget risiko for, at vandet bliver forurenet – enten fordi jorden ikke kan nå at nedbryde pesticiderne, eller at området er særligt sårbart.
Den beslutning kan man have mange holdninger til, men det endelige mål er vi ikke uenige i: Vi skal passe på vores drikkevand. Selvom der kan være mange gode faglige beviser for, at BNBO vil have en varierende effekt, og at drikkevandet i forvejen er mere end udemærket i Danmark, accepterer vi planen og anderkender beslutningen om, at der naturligvis skal være fuld kompensation til de lodsejere, der bliver berørt af beslutningen.
I Danmark er der cirka 9.500 hektar jord, som staten er ved at undersøge i forbindelse med BNBO. I L&F Centrovice har vi omkring 160 medlemmer, som vil blive berørt, og vi opfordrer til at gå i proaktiv dialog med myndighederne, når det er muligt. Så snart de endelige områder er udpeget, bør de berørte lodsejere tage fat i deres kommune for at finde en løsning på den frivillige aftale.
Store forskelle
Der kan være stor forskel på, hvilken løsning der er bedst for den enkelte boring. For nogen giver det mest mening at tage jorden ud af brug, mens det for andre vil give mening at dyrke en afgrøde, som ikke skal have pesticider. Nogle kommuner har allerede planer om naturområder, mens andre endnu ikke er gået i gang med håndteringen af BNBO. Der er store forskelle, og derfor er det vigtigt, at vi kommer på banen, inden der bliver taget beslutninger på vores vegne. Muligheden for at lave frivillige aftaler udløber nemlig i 2023, og derefter bliver det centralt besluttet, hvad der skal ske med de områder, der ikke er en plan for.
Staten har lovet at have kortlagt alle BNBO lige efter sommerferien. Det betyder, at vi cirka har halvandet år til at lave aftaler med vandværkerne og kommunerne. Erfaring viser, at jo mere og hurtigere vi kommer på banen, desto større er sandsynligheden for, at vi får lavet gode frivillige aftaler for alle parter. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Vis velvilje og gå i dialog lige så snart områderne er kortlagt. I L&F Centrovice sidder vi klar til at rådføre, hvis der er spørgsmål til, hvordan man sætter gang i dialogen.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.