Af naturplejer Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev

Den lokale generalforsamling i Danmarks Naturfredningsforenings (DN) lokale kreds i Jammerbugt Kommune er altid en speciel oplevelse. I år var den mindeværdig.

Som altid var der hidkaldt en dirigent fra DN’s hovedorganisation – der medvirker til at lukke munden på kritikere af DN’s projekter. Blandt deltagerne i kredsmødet var vi i år kun tre bønder, hvoraf den ene er medlem af DN’s bestyrelse i Jammerbugt kommune.

Den første time af kredsmødet var forbeholdt en udmærket foredragsholder, der fortalte om fugleliv. Herefter kaffepause og formandens beretning. I den beretning orientering han om DN’s forslag til fredning af cirka 3.000 hektar jord vest for Fjerritslev. Herunder al min jord, cirka 50 hektar.

Fredningen var i forvejen blevet præsenteret på et møde indkaldt af DN Jammerbugt for vi lodsejere. Fredningsforslaget er blevet til uden vi lodsejeres medvirken og viden – udelukkende udtænkt af DN.

En lokal lodsejer spurgte forsigtigt, om vi lodsejeres mening om projektet intet betød. Det mente den tilkaldte DN repræsentant/ordstyrer ikke. Han sagde, at DN normalt alligevel får gennemført 80 til 85 procent af deres fredningsforslag.

Den store lodsejermodstand rystede nok de lokale DN-bestyrelsesmedlemmer, men den tilkaldte DN repræsentant/ordstyrer tog det helt roligt.

På kredsmødet var fredningen selvfølgelig hovedemnet i formandens beretning. Som den eneste i forsamlingen prøvede jeg at kommentere på fredningsforslaget, men blev hurtigt frataget ordet. Emnet var tilsyneladende ikke til debat, når den gik DN’s holdning og beslutning imod.

Ved tilbageblik på tidligere kredsmøder i DN er der tilsyneladende et mønster, der går igen. Kritik afvises eller nedgøres af den tilkaldte dirigent. Vores forhenværende borgmester Johannes Svaneborg, som nu er fyldt 90 år, var førhen mand for at fortælle den rette sammenhæng om naturens tilstand. Hans kommentarer blev også forsøgt stoppet.

Fredningen ved Fjerritslev er tilsyneladende en fortsættelse af DN’s tanker om at overtage vi privates jord.

Hvad der fremadrettet skal ske på de påtænkte fredede arealer, er ikke endeligt fastlagt, men der er ønske om et stisystem i området til stor skade for krondyrjagten i området samt rydning af trævækst på Parabelklitterne, der hidtil har været fredet. Man henviste også til kommunens pligt til at lave og bekoste plejeplaner for det måske kommende fredede areal. Omkostningerne skal så tages af den nuværende slunkne kommunekasse. Naturområderne i det ønskede fredede område fremstår i dag hovedsageligt som urørt natur. Hvorfor påtvinger Danmarks Naturfredningsforening ændringer på dette areal, samtidig med man påtænker at udlægge 75.000 hektar skov til urørt skov? Det hænger ikke sammen, hvis det altså er naturen, man vil tilgodese.