Vi skal stå sammen og ikke stå på ølkasser og kritisere hinanden, lyder det i et svar fra Erik Larsen overfor Jeppe Bloch Nielsen.
Af Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris
Det er nemt at kritisere. Jeg har selv tit lyst til at finde ølkassen frem og buldre imod falske påstande og urimelige politiske krav. Men når det sker, stiller jeg altid mig selv spørgsmålet – kommer vi tættere på vores mål ved at grave den her grøft dybere og give vores modpart opmærksomhed, eller kommer vi tættere på vores mål ved at sætte os ind i forhandlingslokalet, lytte og tage ansvar?
Fra læserbrevet
I sidste uge holdt Landsforeningen af Danske Svineproducenter generalforsamling, og der er mange ting i formand Jeppe Bloch Nielsens beretning, jeg er enig i. Danske griseproducenter er dygtige. Vi leverer et kvalitetsprodukt, hvad enten det er smågrise til eksport eller mad på tallerkenen. Vi har meget at være stolte af. Jeg er stolt af at repræsentere danske griseproducenter. Men der er også dele af beretningen og den kritik, som bliver fremført af Landbrug & Fødevarer, som jeg er uenig i.
Jeg er glad for, at Landsforeningen har meldt sig ind i den politiske kamp for vores erhverv. Det er godt, at I nu også bruger tid på at invitere politikere og ministre på besøg, ligesom vi i L&F har gjort i årevis. Det er på staldgangen, man får den bedste samtale og de bedste rammer for at skabe forståelse for vores sektor.
Derfor ærgrer det mig, at en del af formandens taletid på generalforsamlingen blev brugt på kritik. Ikke på kritik af dem, der ikke vil os det godt, men derimod kritik af vores egne og vores vigtige samarbejdspartnere – Landbrug & Fødevarer, LFG, Danish Crown og NNF.
Vi har nu fået en ny bestyrelse for Danish Crown, og jeg synes, at det er på tide, at vi viser dem opbakning og giver arbejdsro. Styrken ved den danske griseproduktion er, at vi har en stærk værdikæde – fra staldgangen til slagtegangen. Vi skal vise den styrke overfor omverdenen og samfundet ved at stå sammen, vi skal ikke stå ikke på ølkasser og kritisere hinanden.
En af de ting, der har optaget mig meget de seneste par år er, hvordan det er kommet til så voldsomme politiske indgreb overfor tyske og hollandske landmænd, som jeg kender som dygtige, ansvarlige og innovative kolleger.
Axelborg-repræsentanter gled af på beskyldninger om fravær i den offentlige debat
I udlandet er der splittelse
Derfor har jeg spurgt både tyske og hollandske landmænd og interesseorganisationer om, hvordan de er endt, hvor de er i dag. De siger alle – samstemmende – at de ikke formår at stå sammen, som danske landmænd gør, og splittelsen internt i erhvervet er i deres optik en af hovedforklaringerne på, at de nu står, hvor de står.
Hver gang jeg har hørt det, har jeg glædet mig over, at vi i den danske sektor for produktion af grise og grisekød har Vision 2050. For den viser sammenhold, ansvarlighed og retning. Og hver gang, jeg har mødt en politiker og fortalt om Vision 2050, har jeg oplevet stor respekt for, at vi som sektor står sammen om en vision for fremtiden.
I Landbrug & Fødevarer har vi en arbejdsdeling, der sikrer, at sektorerne tager sig af det sektorspecifikke og Landbrug & Fødevarer tager sig af de ting, der rækker på tværs af sektorer. Er man utilfreds med Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris’ arbejde, skal den kritik rettes til undertegnede.
Landbrug & Fødevarer bruger kræfter på at fremføre synspunkter i de forsamlinger og for de mennesker, der træffer de beslutninger, der har betydning for vores erhverv. Det gælder for tiden selvfølgelig i særdeleshed omkring en mulig CO2-afgift på de biologiske processer og omkring vandområdeplanerne. Begge dele af central betydning for griseproducenterne. Det er en adgang og lydhørhed, som vi har på grund af den måde, vi arbejder. Med fagligheden i orden, sammenhold og en saglig argumentation. Den tilgang skaffer vores branche indflydelse og politiske resultater.
Det er nemt at kritisere. Jeg har selv tit lyst til at finde ølkassen frem og buldre imod falske påstande og urimelige politiske krav. Men når det sker, stiller jeg altid mig selv spørgsmålet – kommer vi tættere på vores mål ved at grave den her grøft dybere og give vores modpart opmærksomhed, eller kommer vi tættere på vores mål ved at sætte os ind i forhandlingslokalet, lytte og tage ansvar?
Min erfaring siger mig, at resultater skabes gennem samarbejde, og jeg glæder mig over, at vi som sektor, fortsat har meget mere, der forener os, end der splitter os. Det giver et stærkt fundament for fremtiden.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.