Af Martin Hjort Jensen, formand for Landbrug og Fødevarer Fjerkræ
Det kan godt være, at direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, bliver ked af det, når hun som forbruger kan finde en kylling til 25 kroner i køledisken. Når jeg står i supermarkedet og kigger i køledisken, så undrer jeg mig også over, hvorfor den danske kylling skal sælges så billigt.
Dansk kylling bør ikke skulle konkurrere på pris med kyllinger fra både Polen og Litauen, der er af ringe kvalitet og underlagt mindre kontrol. Omvendt glædes jeg over den store mangfoldighed i kyllingeprodukter, produktionsformer og brands den danske forbruger, uanset bankkontoens størrelse, har mulighed for at tilvælge i et både sundt og velsmagende måltid.
Dyrenes Beskyttelse skal have ros for synspunktet om, at kylling sælges for billigt i Danmark. Jeg er helt enig i, at en dansk kylling bør koste mere, for prisen afspejler hverken den kvalitet eller de ekstra krav, som stilles til både produktion og landmænd i Danmark i forhold til andre lande. Men så stopper min ros også.
Dyrenes Beskyttelse sidestiller den billige kylling med dårlig dyrevelfærd, og her hopper kæden altså af. Dyrenes Beskyttelse må forstå, at en langsommere vækst og adgang til udearealer ikke per automatik altid er en bedre kylling med bedre dyrevelfærd. Med mine mange års erfaring indenfor kyllingeproduktion ved jeg, at det er mere komplekst end det.
Godt landmandsskab
Noget af det helt afgørende for en god dyrevelfærd, er godt landmandskab. En dygtig landmand kan gøre en verden til forskel, og en dygtig landmand kan skabe god dyrevelfærd og trivsel, uanset om kyllingerne bliver slagteklare på 34, 47, 56 dage, eller om de kan komme udenfor eller ej. Den gode nyhed er, at vi har masser af dygtige landmænd i Danmark.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer dig som forbruger til at tage det rigtige valg, når du står foran køledisken. Jeg vil gerne tilføje: Tag et veloplyst valg, når du står foran køledisken. Lyt ikke kun til mig, men brug endelig ikke kun Dyrenes Beskyttelse og deslige som sandhedsvidner. De har ikke deres daglige gang i stalden og deres ekstreme påstande viser en total mangel på helt basalt kendskab til almindelige produktionsforhold i Danmark. Det er helt hen i vejret, når direktøren i Dyrenes Beskyttelse skriver, at tre ud af fire kyllinger ikke kan gå før slagtning.
I staldene ser vi kyllinger, der sagtens kan bevæge sig rundt, og som går over til både foder og vand, når de har lyst. Det samme oplever myndighederne ved deres kontroller, ligesom at forskningsprojekter viser, at det, uanset race og produktionsform, kun er 0,1 % af kyllingerne, der har svært ved at bære deres vægt og ikke går lige før slagt. Dét jeg og mine kollegaer oplever ude i staldene er, at det tal faktisk er endnu lavere.
Vi laver gerne flere
Vi har en mangfoldighed af forskellige kyllinger, som nok skal passe ind i de forskellige præferencer, forbrugerne har. Vi laver gerne endnu flere, og hvis forbrugerne tilvælger en kylling, der for eksempel har adgang til udeareal, så har jeg flere kollegaer, der allerede står på spring for at lave dem.
Som altid er også direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, velkommen til at komme ud og se virkeligheden. Måske hun kan blive lidt mere oplyst, og jeg kan få et indtryk af, hvor alle de skræmmebilleder, hun tegner, kommer fra.
Tænk over det næste gang, du står i køledisken og tag så et oplyst valg, som passer til dine præferencer og din pengepung.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.