Danske virksomheder bruger årligt 41 millioner arbejdstimer på at indberette lovpligtige data til staten. Det svarer til 25.300 fuldtidsmedarbejdere
TILLID ER SOM bekendt godt. Men kontrol er bedre, synes nogen åbenbart. Og med en ny trepartsaftale i hus, der nok beror på dele med frivillighed, skal man nok også forvente en del ekstra kontrol og flere indberetningspligter. Med dette og hint, som man siger. Men det er egentlig ikke fordi, vi mangler kontrol, indberetninger og bureaukrati i dette land.