Innovativ behandling af mastitis, der reducerer CO2-udledning og forbedrer dyrevelfærd, er kåret til trestjernet Europanyhed på Agromek.
Behandl mastitis hos malkekøer med en specialudviklet lasermetode, der undgår brug af antibiotika. Så kort kan beskrivelsen af den trestjernede Europanyhed fra Neeo Bovis laves.
Den patenterede teknologi har til formål at reducere celletallet og forkorte sygdomsperioden hos koen. Det gør det muligt for koen at vende hurtigere tilbage til sin normale produktion. Samtidig kan mælken anvendes til kalvene under framalkningsperioden, og koen smertelindres effektivt, lyder det i en beskrivelse.
Unikt alternativ til antibiotika
Med en effektdybde på op til 28 centimeter sikrer Neeo Bovis lasermetoden en høj behandlingssikkerhed uden risiko for brandmærker, vævsskader eller andre risici. Denne teknologi har været anvendt i human medicin i mange år, og der eksisterer omfattende dokumentation for dens effektivitet.
Agromeks dommerudvalg vurderer, at teknologien er et unikt alternativ til antibiotika og en nyhed inden for behandlingen af produktionsdyr.
- Lasermetoden sikrer en kortere sygdomsperiode og gør det muligt for køerne at vende hurtigere tilbage til produktionen med minimal tilbageholdelsestid for mælk, konstaterer Agromeks dommerudvalg og kårer nyheden til en trestjernet Europanyhed.
Forbedring af klimaregnskabet
Ved at bruge Neeo Bovis lasermetoden kan landmænd forbedre klimaregnskabet og undgå det spild, der normalt opstår ved brug af antibiotika, hvor mælk kasseres under tilbageholdelsestiden.
Behandlingsmetoden støtter bæredygtig produktion og reducerer den samlede CO2-udledning ved at forkorte sygdomsperioden og minimere ressourcernes spild.
Kalvehytter i moduler giver nem og fleksibel staldkapacitet
Nyt fedttilskud til malkekøer er palmefrit