Regeringen viderefører 4 procents-brakkravet i 2025, men fra 2026 vil den grønne trepartsminister »gå nye veje«. Det glæder konservativ landbrugsordfører, mens Danmarksdemokraternes landbrugsordfører undrer sig dybt.
Jeppe Bruus, minister for grøn trepart, meldte i sidste uge ud, at de danske landmænd – som de eneste i EU – skal overholde et krav om at lægge 4 procent af deres jord brak i 2025.
Til LandbrugsAvisen sagde Jeppe Bruus (S):
- Regeringen besluttede tilbage i juni at spørge EU-Kommissionen om muligheden for at videreføre brakkravet og drøftede det efterfølgende med forligskredsen bag landbrugsaftalen. Det svarede Kommissionen ja til. Regeringen har orienteret forligspartierne om, at brakkravet videreføres i 2025. Jeg mener, at vi fra 2026 bør gå nye veje, så vi målretter arealomlægningen jf. intentionerne i den grønne trepart.
Formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, er skuffet over ministerens udmelding, som han mener skader de danske landmænds konkurrenceevne.
- Det giver absolut ingen mening. Det er et klasseeksempel på alt det, vi skal undgå i fremtiden: Unødigt bureaukrati og midlertidig braklægning, der bremser landmændene i at bruge de selv samme jorde til fødevareproduktion eller – paradoksalt nok – til tiltag, der rent faktisk ville gøre en reel forskel for naturen og klimaet, siger Søren Søndergaard.
DD: Skaber ulige vilkår
I Danmarksdemokraterne er landbrugsordfører Hans Kristian Skibby mindst lige så kritisk.
- Ingen andre lande gør brug af brakkravet, der medfører, at dansk landbrug og fødevareproducenter skal konkurrere med udenlandske konkurrenter på 4 procent ulige vilkår – til ugunst alene for danske interesser, skriver Hans Kristian Skibby til Effektivt Landbrug.
- I forvejen har regeringen travlt med at indføre en CO2-afgift, som ligeledes kun rammer dansk produktion og konkurrenceevne. Nu kan man så lægge den skæve braklægningskrav oven i bøtten.
- Så Danmarksdemokraterne står undrende over, at SVM-regeringen nærmest konstant gør skadelige tiltag, som ene og alene rammer egne virksomheder og friholder importerede landbrugsvarer og dermed de udenlandske producenter, tilføjer Hans Kristian Skibby.
Konservative håber, at Europa-Kommissionen dumper dansk idé
Konservative ser håb forude
Hos De Konservative lægger landbrugsordfører Per Larsen vægt på, at det danske brakkrav formentlig er en saga blot i 2026.
- Jeg havde jo sådan set gerne set, at man (i forligskredsen på Christiansborg, red.) havde accepteret muligheden for at tage de 4 procent brak ud. Men det er der jo ikke flertal for i den aftale, der ligger bag. Og det, jeg så hører Jeppe Bruus sige, er, at der kommer en ny aftale, hvor man i den grønne trepart tager en masse jord ud, og i den ombæring sløjfer brakkravet på 4 procent (fra 2026, red.).
- Og det synes jeg jo er ganske fornuftigt, fordi der bliver taget rigtig meget jord ud. Og der er ikke så stor kompensation i forhold til brak. Så det giver god mening i min opsigt.
I landbruget er man utilfreds med, at Danmark med brakkravet går enegang i EU og skader landbrugets konkurrenceevne?
- Ja, ja, klart. Det forstår jeg godt, de ikke er særlig begejstrede for, for et et-årigt brakkrav er i min optik en uhensigtsmæssig måde at administrere og forvalte jorden på. Derfor havde jeg også gerne set, at man havde sløjfet brakkravet så hurtigt som muligt. Men jeg er glad for, at det så ser ud til at komme på den lidt længere bane (i 2026, red.), lyder det fra Per Larsen.
I juni måned spurgte regeringen EU-Kommissionen, om det er inden for reglerne, hvis Danmark beholder brakkravet. Her heppede Det Konservative Folkeparti på et nej.
- Vi kan jo ikke gøre så meget, når det er bundet af et forlig. men vi havde da gerne set, at vi bare fulgte resten af Europa, så der bliver lige vilkår, lød det fra Per Larsen til Effektivt Landbrug dengang.