Skulle danske landmænd en dags tid ende med at producere fødevarer CO2-neutralt, skal man som erhverv ikke forvente, at CO2-afgiften forsvinder.
DER MÅ VÆRE en del danskere, der synes, at skatter og afgifter er alletiders idé. For det gør de politikere, danskerne stemmer på, når der er folketingsvalg. Senest har politikerne som bekendt besluttet at pålægge danske landbrugsbedrifter verdens eneste CO2-afgift på den primære fødevareproduktion. Det synes som om, at intet problem er for lille og intet problem er for stort til, at det kan løses med en ny skat eller en ny afgift i dette land.