LANDET HAR ALTID været kendt for at være et sted, hvor man arbejder hårdt for det daglige brød. Men det har også været kendt som stedet, hvor man tager sig godt af hinanden. Lige i disse dage kører der i egne rækker en debat om, hvorvidt man nu også er så gode til at tage sig ordentligt af hinanden på landet. En række landboformænd har rejst debatten om unges gyllekørsel, som de mener i en del tilfælde er uansvarlig. Og de peger på arbejdsgivernes ansvar.
VI SKAL GERNE medgive, at ordvalget fra landboformændene er uheldigt, når de insinuerer, at de unge kører gylle i døgndrift på smøger, energidrik og det, der er værre. Det er under lavmålet. Sådan ønsker vi jo heller ikke, at andre omtaler landbruget. Men debatten er helt berettiget. Og vi både hører og ser også tilfælde, hvor buen er spændt for vidt i det travle forår.
DET ER IKKE godt. Hverken for sikkerheden på vejene eller hjemme på bedrifterne. Og det er heller ikke godt for landbrugserhvervets omdømme. Alle i branchen ved, at der sker alt for mange ulykker – desværre også med dødelig udgang i dansk landbrug. Men samtidig kan eventuelt urimelige lange arbejdsdage også betyde, at den arbejdskraft, som hver enkelt landmand er så afhængig af, svinder ind.
I DAGENS AVIS opfordrer konsulent i virksomhedsledelse, Jens Skov fra rådgivningshuset Centrovice, kraftigt til, at man anstrenger sig for at holde på sine ansatte. Ikke mindst fordi han anslår, at det koster mellem 70-150 procent af en årsløn at skifte medarbejder, alt efter hvilket stillingsniveau de er på.
HOS DEN STORE svinebedrift Go-Gris i Østbirk ved Horsens har medindehaver Martin Mogensen forståelse for, hvis det af og til glipper med at holde på medarbejderne, fortæller han i dagens spalter. »Vi er nødt til at se, hvordan omverdenen er rundt om os og så tilbyde nogle arbejdsforhold, der er hen omkring det. Ellers kan jeg egentlig godt forstå, at vi mister nogle medarbejdere«, konstaterer han. Det kan næppe siges ret meget mere klart.
HER I PÅSKEUGEN er der måske mulighed for at tænke lidt over tingene. Og måske også mulighed for at vise sine medarbejdere, at de er påskønnet. De lange arbejdsdage vil vi aldrig komme ud over i landbruget. De er en del af charmen ved erhvervet, når der skal sås og høstes. Men rovdrift på ansatte, der fører til ulykker, er en uskik. Og derfor er den debat, som landboformændene har rejst, også en debat, som ikke kan og skal fejes af bordet med et skuldertræk. Ordvalget kunne og burde have været anderledes. Men emnet er for alvorligt til at affeje debatten af den grund.