Markedsnote: Arla halter efter konkurrent på mælkeprisen
I årene 2010-2018 har Arlas andelshavere i gennemsnit fået knap 12 øre mindre pr. liter mælk end andelshaverne i den hollandske mejerikoncern, viser beregninger, Finans har foretaget på baggrund af selskabernes regnskaber og den hollandske hjemmeside Milkprices.nl.
Ifølge Finans betød en ekstraordinær udbetaling af hele årets resultat til andelshaverne i 2018, at forskellen til den hollandske konkurrent »kun« var 4,5 øre lavere pr. liter.
Men i juni i år var Arlas indtjening pr. liter mælk 19 øre lavere end RFC’s, og Arla (eksklusive efterbetaling) afregnede 5 øre lavere end et gennemsnit af de 16 store europæiske mejerier, viser nye tal fra Milkprices.nl.
- Også set over de seneste 12 måneder har Arla afregnet lidt lavere end gennemsnittet, skriver Finans.
Arlas bestyrelsesformand, mælkeproducent Jan Toft Nørgaard, forklarer, at Arlas konkurrenceevne de seneste år har været under pres på grund af nogle faktorer, som selskabet ikke selv er herre over, men kun kan afbøde virkningerne af.
- Her tænker jeg især på usikkerheden omkring brexit og de store kursfald på pund, som har ramt os hårdt, siger han til Finans.
Forventer fortsat højkonjunktur
Regeringen har netop offentliggjort en dugfrisk prognose for dansk økonomi frem til og med 2020. Her forventer den en fortsat moderat højkonjunktur over de kommende år med en BNP-vækst på 1,7 procent i år og 1,6 procent i 2020.
- Beskæftigelsen ventes dertil at stige med yderligere 65.000 personer frem mod udgangen af 2020. Det springer særligt i øjnene, at regeringen forventer en fremgang i eksporten på 2,7 procent i år og 2,2 procent i 2020, skriver Nykredit i en kommentar.
Nykredits cheføkonom Tore Stramer tror snarere på en BNP-vækst i 2020 på 1 procent. Derudover hæfter han sig ved det positive i, at regeringen har et fornuftigt råderum at gøre godt med, hvis dansk økonomi skulle blive ramt af en ny afmatning.
- Den faktiske offentlige saldo viser et overskud på hele 12,5 milliarder kroner i 2018 (0,6 procent af BNP), og regeringen forventer et overskud på hele 44,0 milliarder kroner i år. Dertil er det forventede finanspolitiske råderum i 2025 blevet opjusteret fra 23¼ milliarder kroner til 28¾ milliarder kroner, skriver han i kommentaren.
Danish Crown: En hård Brexit kan presse noteringen på oksekød
En Brexit uden en aftale kan betyde langt mere irsk oksekød på det danske marked, og det vil i givet fald presse noteringen på oksekød, forudser administrerende direktør i Danish Crown Beef, Finn Klostermann i et nyhedsbrev fra Danish Crown.
- Irerne producerer tre gange så meget oksekød, som vi gør i Danmark, og de sælger rigtig meget af deres kød på det engelske marked. Hvis handlen mellem Irland og England bliver stoppet, skal irerne finde nye markeder at sælge deres oksekød til. Det kan komme til at presse priserne på de markeder, vi opererer meget på, siger Finn Klostermann.
Derfor har Danish Crown Beef og Finn Klostermann fokus på at sætte ind i forhold til nye markedsåbninger.
- Vi ser en øget efterspørgsel på gris i Asien og især i Kina. Kødforbruget er stigende i den del af verden, så der vil vi også gerne ud med vores oksekød. Afrika er også et interessant marked at komme til at afsætte mere oksekød til. Vi er generelt rigtig dygtige til at producere kød i EU, så irerne og de andre store producenter vil selvfølgelig også gerne ud på de markeder, siger Finn Klostermann.
