O. Søndergaard og Sønner er som altid at finde, når Det Fynske Dyrskue løber af stablen. – Vi nyder at møde kunder på pladsen og bakker gerne op om skuet og fynsk landbrug, siger medejer Lars Søndergaard.
Maskinforhandler O. Søndergaard og Sønner, Nr. Højrup glæder sig til Det Fynske Dyrskue.
- Vi har valgt at deltage på Det Fynske Dyrskue, fordi vi gerne vil bakke op om skuet og fynsk landbrug, siger medejer Lars Søndergaard og fortsætter:
- Vi udstiller også, fordi vi gerne vil vise, at O. Søndergaard og Sønner stadig er i markedet og har et godt maskinprogram til landbruget og entreprenører.
Hyggelige møder
Lars Søndergaard understreger, at dyrskuet altid er et godt sted at få hilst på de mange kunder, som kommer og får en tår kaffe og en snak.
- Det nyder vi, og vi har altid nogle hyggelige dage.
Mange forskellige maskiner
O. Søndergaard og Sønner udstiller Deutz Fahr traktorer, Schæffer minilæssere, Lemken maskiner, Pronar vogne/kroghejsvogne, Iseki minitraktorer og Amazone maskiner.