Landbrugsinvestor satser på elektriske maskiner i stor rammeaftale

Familien Ladefoged Rasmussen har indgået en omfattende aftale om leveringer af elektriske minilæssere i 2025-26 for at fremme elektrificeringen af landbruget.

- Elektrificering er en naturlig udvikling, både økonomisk og miljømæssigt, siger han og tilføjer, at elektriske minilæssere kan reducere CO2-udledningen med op til 83 procent sammenlignet med dieseldrevne maskiner, siger Søren Ladefoged Rasmussen.

Ladefoged Rasmussen-familien, som ejer flere store landbrugsejendomme i Danmark og har investeringer i blandt andet vindenergi, har indgået en stor rammeaftale med den hollandske producent Peeters Group om levering af elektriske PITBULL-minilæssere.

De første maskiner leveres gennem Daugbjerg Maskiner i 2025 og 2026. Aftalen er resultatet af et besøg på producentens fabrik i Holland, hvor Søren Ladefoged Rasmussen blev overbevist om maskinernes kvalitet og stabilitet.

- Maskinen er kraftfuld og stabil med pendulerende bagaksel, og den er nem at lade op. Den har gjort indtryk på medarbejderne, siger Søren Ladefoged Rasmussen.

Fokus på elektrificering og miljø

På ejendommen Fransbjerg uden for Hobro drives både heste- og planteavl, og elektrificeringen har længe været et centralt mål for Ladefoged Rasmussen-familien. Familien ejer og er medejer af omkring 25 landbrugsselskaber, og målet er at elektrificere i det omfang, det økonomisk giver mening.

- Landbruget er et af de få steder, hvor dieselmaskiner stadig er tilladt indendørs. Med en elektrisk maskine reduceres både støj og emissioner, og driftsomkostningerne er lavere, forklarer Ladefoged Rasmussen.

Fransbjerg drives med egenproduceret energi og hvert år leverer solcellerne på tagene cirka 160.000 kWh. Der installeres i år et batteri med kapacitet på 225 kWh for at maksimere udnyttelsen af den egenproducerede strøm i både køretøjer og landbrugsmaskiner.

Stor erfaring med investering i teknologi

Søren Ladefoged Rasmussen, som også er storinvestor i vindmøllebranchen gennem EuroWind Energy, har over det sidste halvandet år investeret cirka én milliard kroner i danske landbrugspartnerskaber.

- Jeg går ind som partner i landbruget med »kloge penge«, så værdierne og forædlingen bliver i Danmark. Elektrificering er en naturlig udvikling, både økonomisk og miljømæssigt, siger han og tilføjer, at elektriske minilæssere kan reducere CO₂-udledningen med op til 83 procent sammenlignet med dieseldrevne maskiner.

- Maskinen er kraftfuld og stabil med pendulerende bagaksel, og den er nem at lade op. Den har gjort indtryk på medarbejderne, siger Søren Ladefoged Rasmussen


Læs også