Ny mand i førersædet for Claas-høstmaskiner

28-årige Kristian Skødt Kristiansen tiltrådte pr. 1. november stillingen som produktchef for Claas-høstmaskiner. Han overtager jobbet efter Niels Stræde Danielsen.

28-årige Kristian Skødt Kristiansen tiltrådte pr. 1. november stillingen som produktchef for Claas-høstmaskiner. Han overtager jobbet efter Niels Stræde Danielsen.

Kristian Skødt Kristiansen er uddannet landbrugsmaskinmekaniker og blev efter endt læretid ansat hos Almas Maskinforretning A/S, som senere blev opkøbt af Danish Agro Maskiner A/S og i den forbindelse ændrede navn til Traktor Høst.

- Det er et drømmejob for mig. Jeg har et indgående kendskab til Claas-mejetærskere og pressere, både teknisk og på serviceområdet, og jeg har stor erfaring fra de mange Claas-kunder, vi servicerede, både hos Almas Maskinforretning og hos Traktor Høst, siger Kristian Skødt Kristiansen, og tilføjer:

- Det er vigtigt, at jeg bringer den erfaring med mig ind i mit nye job som produktchef for mejetærskere og pressere hos Danish Agro Maskiner. Udover at afholde kurser bliver jeg bindeleddet mellem vores forhandlere og fabrikken i Harsewinkel i Tyskland.

Læs også