Claas Xerion-traktorer får fra 2023 opgraderet transmissionen til Eccom 5.5 og blandt andet et nyt hydrauliksystem, der leverer op til 422 liter pr. minut.
Xerion-traktorerne fra Claas, der blev introduceret i 2019 med stage V-motorer, får nu en omfattende opgradering til modelåret 2023. Blandt andet bliver traktorerne opdateret med en ny Eccom 5.5 trinløs transmission, et nyt hydrauliksystem på 422 liter pr. minut. Eccom-transmission giver mulighed for at køre 40 km/t ved 1.246 eller 50 km/t ved 1.558 motoromdrejninger.
Claas har anvendt Eccom-teknologi til de trinløse Cmatic-transmissioner i Xerion-traktorerne siden 2003. Transmissionerne er kendetegnet ved høj modstandsdygtighed, pålidelighed under alle driftsforhold og en lang levetid.
Xerion-traktorerne er udstyret med stage V Mercedes-Benz-motorer, der leverer et højt drejningsmoment selv ved lave motoromdrejninger, blandt andet 2.200 til 2.600 Nm er tilgængelig ved 1.300 motoromdrejninger.
Ny Cemis-terminal
Skiftet til den nye Eccom 5.5-transmission muliggør endnu kraftigere arbejdshydraulik til de seks mulige dobbeltvirkende ventiler bag på traktoren. Helt op til 422 liter pr. minut er til rådighed selv ved lave motoromdrejninger.
For at øge førerkomforten er Cebis-menuen blevet videreudviklet og funktionstasterne på Cmotion-joysticket er blevet hurtigere og mere intuitivt.
Xerion Trac og Trac VC vil blive udstyret med den nye Cemis 1200-terminal med SAT 900 modtager og GPS-Pilot af den nyeste generation til automatisk styring, flådestyring, applikationskontrol og dokumentation fra modelår 2023.