Selv om Landbrug & Fødevarer er uenige i valget af scenarie 1 i kvælstofdelen af den grønne trepart, er der også muligheder for landbruget, når de 23 lokale treparter tager fat på deres arbejde.
13.780 tons kvælstof. Så meget skal landbruget med trepartsaftalen årligt sænke udledningen med af hensyn til vandmiljøet.
Men hvordan skal det foregå i praksis? Det er en af de største arbejdsopgaver, som de 23 lokale treparter skal undersøge lokalt.
På årets plantekongres afholdt chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, Marie Østergaard, et oplæg om de udfordringer, som landbruget står overfor for at nå målet for kvælstofreduktioner.