Land Rover fylder 70 år

Det var i 1983, »den engelske syge« som kæresten Tatiane Petersen kalder den, startede for Ib Nielsens vedkommende.
- Det var der, jeg blev introduceret til Land Roveren, da min far købte en, fortæller Ib Nielsen, der dengang var 17 år.
Faderen beholdt dog kun bilen i to år, før hans Land Rover-kærlighed døde ud.
- Men den hang ved hos mig, konstaterer Ib Nielsen, da LandbrugNord kommer forbi ejendommen i Blære ved Aars til en snak om den hårdføre engelske bil, der i år fejrer 70 års fødselsdag.

Mange projekter

Siden 1991 har Ib Nielsen været den lykkelige ejer af ni kørende Land Rovere plus en masse halve og kvarte biler og et utal af reservedele. Flere af dem hober sig stadig op i lokalerne på Blærevej.
- Jeg skal godt nok blive gammel, hvis jeg skal nå at få afsluttet alle mine projekter, siger den 52-årige bilentusiast, der tidligere har været formand for Dansk Land Rover Klub og i dag er bestyrelsesmedlem i klubbens Region Nord.
Mens de to røde – tidligere beredskabsbiler – og den grønne, der står mellem og under alverdens reservedele, motorer, aksler og så videre, ser ud til at være et godt stykke fra køreklar tilstand, holder Ib Nielsens Land Rover 90” fra 1985 klar foran huset. Den har fragtet ham rundt siden 2003, og mens blandt andet hardtoppen er blevet skiftet ud med en blød overdel og en bøjle, bærer bilen på flere ar og historier fra et »ægteskab«, der startede ganske stormfuldt.

Buler fortæller historier

Ib Nielsen peger på en stor bule i siden af bilen.
- Jeg har prøvet at lande på taget et par gange, men den her bule er fra engang, hvor bilen rullede rundt flere gange, inden den blev stoppet af et træ. Det var lidt af en oplevelse. Og på det tidspunkt havde jeg ikke engang købt den endnu, fortæller han.
Rulleturen kostede heldigvis kun en knækket hjulskærm, et bøjet ribben og bulen i siden, mens Ib Nielsen altså trods den voldsomme prøvetur valgte at købe bilen.
Og bulen, den skal der ikke gøres mere ved, end de nitter, der blev sat i efter uheldet.
- Der er mange, der spørger, om jeg ikke skal have gjort noget ved den, men jeg svarer altid næh, for jeg synes, de forskellige skrammer fortæller en historie. For mig er det en del af charmen ved at køre rundt i en ældre Land Rover, siger han og viser hvordan forenden af bilen engang har haft en uheldig optræden som arbejdsbord og fået et fint snit af en vinkelsliber.
- Vinkelsliberen kørte pludselig noget trægt. Bagefter kunne jeg se hvorfor. Men det siger også lidt om, hvad de her biler kan holde til. Jeg har ikke gjort noget ved revnen, men der er ingen rust eller noget.
Om bulen og riften fra vinkelsliberen hører med til budskabet, der er klistret på siden af bilen, vides ikke.  »Made in Solihull – Perfectet by Me«, står der.

Gode råd

Mens køreture i barskt og bilfjendtligt terræn er en del af livet som makker med en Land Rover, er det langt fra det eneste, der trækker i Ib Nielsen, der også er manden, mange andre fra Land Rover-klubben ringer til, når der skal skrues i maskineriet.
Til daglig arbejder han som jord- og betonarbejder for entreprenørfirmaet Henriksen & Madsen. Mekaniker-færdighederne er selvlærte.
Af og til bliver der holdt klubaftener i værkstedet ved Aars, hvor Ib giver gode råd til at makke i Land Roverne, mens flere klubkammerater jævnligt ligger vejen forbi.
- Jeg kan godt lide at hjælpe til og give et godt råd. Selve det at gå og skrue bilerne er også en stor del af min passion, og fællesskabet betyder også meget, fortæller han.

Favner bredt

Og selvom omdrejningspunktet er det samme; den hårdføre bil med det store moment, er tilgangen til og folkene i bilerne vidt forskellige.
- Der er både folk med nye og gamle biler i klubben, og mens jeg for eksempel ikke går op i, at bilen skal være så original som mulig, er der nogle med helt gamle biler, hvor tøj og det hele passer sammen. Det er lidt sjovt at se, når et af medlemmerne kommer med sin bil fra 1950 og alt ser ud, som det gjorde, da den kom ud fra fabrikken, siger han.
- Men vi har et godt fællesskab på tværs af det hele. Uanset om man er til nye eller gamle biler, siger Ib, mens Tatiane tilføjer.
- Ja, det er sjovt at se, når man er på tur. Hvis nogen sidder fast, går der ikke mange sekunder, før alle andre står klar til at hjælpe. Det er det samme, hvis man åbner kølerhjelmen. Så siger det bzzt, og så er hjælpen der.

Masser af arrangementer

Derfor tager Ib og Tatiane da også sjældent alene afsted for at udfordre firehjulstrækket.
- Der er både noget praktisk i det. Det er ikke sjovt at være alene afsted og så lige pludselig sidde fast eller rulle rundt, men det er også et fællesskab. Når vi er afsted, hjælper alle hinanden, og hygger både med bilsnak og en sludder om alt muligt andet, fortæller Ib Nielsen, der er fast inventar på det årlige landstræf – i år foregår det på Bornholm – mens han selvfølgelig også var med i Middelfart tidligere på året, da Land Rovers 70 år blev fejret.
Et andet fast punkt i kalenderen er den årlige køretur med foreningen »Familier med Kræftramte Børn«, hvor børnene får sig en oplevelse ud over det sædvanlige på passagersædet.
- Hvis man har tid og lyst, kan man uden problemer finde et arrangement hver 14. dag. Og der er noget både for dem, der vil køre hårdt, og dem der hellere vil ud på hyggetur, siger Ib Nielsen, der erkender, at han selv med tiden er begyndt at køre lidt mere nænsomt.

Styr på rodet

Hjemme i Blære har Ib Nielsen erstattet det gamle kohus og laden på ejendommen med nye og mere værkstedsegnede bygninger. Bygninger, hvor Tatiane Petersen gerne kigger ind, men aldrig har dristet sig til en oprydning, selvom der med den uindviedes øjne godt kan se en anelse rodet ud.
- Han har faktisk overraskende godt styr på, hvor tingene er. Når han ikke er hjemme, og jeg ringer til ham, fordi der er kommet nogen forbi efter en reservedel, kan han altid guide mig. »Du skal bare lige ind ad døren og så halvanden meter til højre,« og han har altid ret. Så det tør jeg ikke lave om på, siger Tatiane, der heller aldrig har prøvet på at pille Land Roverne ud af Ibs liv.
- Jeg vidste godt, hvad en Land Rover var, da jeg mødte Ib, men jeg har aldrig gået op i det som sådan. Men jeg har ladet ham beholde sin passion, og synes også selv, det er sjovt at være med på turene, siger Tatiane, der i dagens anledning da også står i en t-shirt med Dansk Land Rover Klubs logo.

Land Rover på væggen

Inde i stuehuset er der heller ingen tvivl om, at man er trådt ind hos en, der ikke bare har en helt almindelig personbil stående i indkørslen – eller det vil sige, at der godt nok holder en rød Fiat Panda uden for vinduet, fordi han alligevel måtte erkende, at firehjulstrækkeren blev en lidt for dyr fornøjelse, da han for et par år siden begyndte at arbejde fast i København, og dermed skulle frem og tilbage over Storebælt hver uge.
Men det er altså ikke Fiat-merchandise, der pryder stuen, hvor kaffen selvfølgelig også bliver serveret i Land Rover-kopper og hvor udvalgte gæster bliver tilbudt en dram fra et barskab udformet som en Land Rover-reservedunk. De små model-biler og et par Zippo-lightere med logo har selvfølgelig fået en plads i glasskabet, mens vægudsmykningen består af galvaniserede kølergitre – selvfølgelige fra Land Rovere.
- Jeg er ikke sådan en, der absolut skal have alt, der står Land Rover på, men nogle gange kan jeg altså ikke lade være. Men de ved godt, hvad de vil have for det, siger Ib Nielsen, der til gengæld glæder sig over at være landet i et forhold med en engelsk bil, der ikke er så dyr som mange andre i reservedele.
- Det er let at få reservedele og de er heldigvis forholdsvis billige. Det koster til gengæld masser af timer, men det er jo ikke et problem, når det er ens store interesse, konstaterer han.