De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at der fortsat kun er indgået meget få frivillige aftaler mellem vandforsyninger og lodsejere om beskyttelse af områderne ved drikkevandsboringer. Men det er ikke dyrkningsfladen, som forvolder problemerne, mener Bæredygtigt Landbrug.
Efter årsskiftet får alle lodsejere, der endnu ikke har indgået en aftale, et påbud, lover Magnus Heunicke (S), miljøminister, i en pressemeddelelse. For det er gået alt for langsomt med at få beskyttet drikkevandet, mener han.
- Det er stærkt utilfredsstillende, at det stadig går så langsomt med at beskytte områderne ved vores drikkevandsboringer. Vores nye lov er ufravigelig, og det fremgår klart, at vi skal op på 100 procent beskyttelse af drikkevandsboringerne, hvor der kræves en beskyttelsesindsats, siger han, og tilføjer:
- Vi er nødt til at tage hårde midler i brug nu for at komme i mål, og derfor vil mange lodsejere efter årsskiftet modtage et påbud om at stoppe med at sprøjte ved boringer. Drikkevandet er en uerstattelig fælles ressource, og det er uacceptabelt, at vi er så langt fra målet.
Nyt politisk notat peger på stort problem ved kommende BNBO-lov
Under en måned endnu
De seneste tal fra ultimo november 2024 viser, at der er opgjort 5.458 boringsnære beskyttelsesområder, hvoraf 2.671 skal beskyttes inden 1. marts. Men det er kun 557 områder, hvor det er sket. Det vil sige, at 2.114 af områderne er endnu ikke beskyttet.
Kommunerne har indberettet, at lodsejerne i 679 af områderne er blevet tilbudt en frivillig aftale. For yderligere 1.435 områder er der hverken tilbudt en frivillig aftale eller iværksat andre beskyttelsesindsatser.
Forsker: Kompensation til landmænd med sprøjteforbud kan være for høje
En ny lov om bedre beskyttelse af drikkevandsboringer trådte i kraft den 1. juli 2024.
Loven betyder, at de lodsejere, der ikke har indgået en frivillig aftale den 31. december om beskyttelse af områder ved drikkevandsboringer, skal have et påbud om sprøjtestop fra kommunen senest den 1. marts 2025.
Det betyder, at lodsejerne har under en måned til at få underskrevet en frivillig aftale, ellers modtager de et påbud.
Kræv dokumentation og garantier i BNBO-spørgsmål
Advarer imod aftaler
I foreningen Bæredygtigt Landbrug har man længe advaret landmændene imod at indgå frivillige BNBO-aftaler med kommunerne mod betaling.
Foreningens advokat med speciale i EU-ret, Hans Sønderby, Sønderby Legal, har tidligere vurderet, at den offentlige betaling meget vel kan være i strid med statsstøttereglerne.
Det betyder, at en landmand, der indgår en frivillig aftale, løber en risiko for at skulle betale pengene retur samtidig med, at han fortsat er bundet op på restriktionerne på dyrkningsfladen, forklarede advokaten.
Derfor skal man som landmand gøre mindst to ting, hvis man bliver mødt af offentlige restriktioner i boringsnære beskyttelsesområder, anbefalede Hans Sønderby på mødet:
- Kræv dokumentation for, at jeres dyrkning forurener grundvandet. Og kræv garanti for, at støtten er lovlig. Jeg er helt stensikker på, at når I siger det, så får I det svar, at de ikke aner, om jeres dyrkning forurener. Det er helt centralt. De kan heller ikke give jer nogen garanti omkring betalingen.
- Det er ikke dyrkningsfladen, som forvolder problemerne
Bæredygtigt Landbrug - i et nyhedsbrev til sine medlemmer
Fører en prøvesag
Hans Sønderby tilføjede, at manglende sammenhæng og systematik i myndighedernes regelsæt efter hans vurdering betyder, at det danske regelværk er EU-stridigt.
- Det er helt uladsiggørligt, at man kan tvinge kommuner til at lave en risikovurdering uden at opstille et sammenhængende paradigme for, hvilke kriterier, hvilke stoffer og hvilke mængder, man taler om, sagde han.
Bæredygtigt Landbrug fører i øjeblikket en prøvesag på BNBO.
- Det er ikke dyrkningsfladen, som forvolder problemerne. Det er byernes forurening, hvis nogen gør, og derfor kan man ikke lovgive specifikt mod vores dyrkningsflade. Sådan som man gør det i dag, hvor dyrkningsfladen er under pres som aldrig før, lyder det fra foreningen i et nyhedsbrev til sine medlemmer.