For tidligt at vurdere på baggrund af et år om landbrugspakken har slået fejl

Til stor utilfredshed for miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), så bliver der i årets Novana-rapport ikke konstateret en nedgang i udledningen af kvælstof til havmiljøet.

I alt blev der i 2017 udledt 64.000 tons kvælstof til havmiljøet. En stigning på 2.000 tons i forhold til året før.

Korrigeret for nedbør – eller klimanormaliseret, som det også hedder – og som betyder, at forskerne prøver at eliminere de store udsving som et enten meget vådt eller meget tørt år giver i statistikken – og som dermed gør det nemmere at se om de indsatser, man laver for at begrænse forureningen, nu også virker – blev der i 2017, udledt cirka 60.000 tons kvælstof til vandmiljøet. Det er cirka 1.000 tons mere end i 2016 og cirka 4.000 tons* mere, end regeringen i de omstridte baselineberegninger i landbrugspakken vurderede, at udledningen ville være på i 2017.

I en pressemeddelelse tidligere på ugen lød det fra ministeren, at det ikke er tilfredsstillende, at landbruget ikke har leveret tilstrækkeligt på en række af de aftalte tiltag, der skal give et bedre vandmiljø. Fra Socialdemokratiet har man på baggrund af de nyeste Novana-tal indkaldt miljø- og fødevareministeren i et samråd. Og i en kommentar fra fagbladet Ingeniøren, som bliver delt flittigt på sociale medier i disse dage – blandt andet af DN-præsident Maria Reumert Gjerding – bliver det endda konkluderet, at der med årets Novana-tal for udledning af kvælstof nu er bevis for, at landbrugspakken har slået fejl.

For tidligt

Spørger man en af forfatterne bag den nye Novana-rapport, seniorrådgiver Hans Thodsen, så er det seneste udledningstal dog langt fra et bevis for, at landbrugspakken har slået fejl. Man kan på baggrund af den seneste opgørelse stadigvæk ikke konkludere noget, forklarer han.

- Vores indgangsvinkel til det her har ingenting med landbrugspakken at gøre. Vi opgør sådan set bare, hvor meget kvælstof, der kommer til havet. Og vi synes, at det tal, som vi når frem til i 2017, er stort set det samme som i 2016.

- Og så synes vi, at det med at vurdere landbrugspakken på grund af ét år, det kan man ikke. Der er så meget variation i de tal, som vi opgør, at det kan man ikke gøre, siger Hans Thodsen, der har ekspertise i oplandsanalyse og miljøforvaltning.

Han påpeger, at ser man på den normaliserede kvælstofudledning i 2017 i forhold til 2015 – hvilket i øvrigt var på et tidspunkt, hvor man stadigvæk kørte med reducerede gødskningsnormer – så er der jo sket et fald i 2017. I 2015 var den korrigerede udledning af kvælstof på cirka 61.500 tons.

- Det er svært at sige noget om, hvor mange år man skal kigge tilbage, før man kan konkludere noget. Men det skal i hvert fald være fire-fem år. Og det ved jeg godt, at det er lang tid i politisk sammenhæng, siger Hans Thodsen.

Kritiserer forskeres måde at korrigere for klima

Fra Landbrug & Fødevarer gjorde man i starten af ugen opmærksom på, at man ikke er så bekymret for udviklingen i kvælstofudledningen. I en pressemeddelelse lyder det fra L&F-formand Martin Merrild, at 2017 bød på et usædvanligt vådt og koldt efterår, som gav elendige vilkår for vintersæd, så som raps og korn, og efterafgrøder, hvilket betød ekstraordinært tab af næringsstoffer.

- Tager man højde for det, så bekræfter de nyeste tal formentlig blot, at den grundlæggende trend er, at kvælstofudledningen falder, siger Martin Merrild, der også gør opmærksom på, at han er fortrøstningsfuld ved, at der i 2019 for alvor kommer gang i flere minivådområdeprojekter.

Under planteavlernes årsmøde i Landbrug & Fødevarer i Herning i denne uge lød det fra Seges’ plantedirektør, Troels Toft, at han i øvrigt heller ikke mener, at der i Novana-rapporten bliver korrigeret korrekt for de klimaudsving, som klimaet giver i statistikken, når man som i 2017 havde et meget vådt efterår.

- Det gælder både det våde efterår i 2017, og det udsving som tørken i 2018 givetvis også vil have. Efter vores regnemaskine så forventer vi faktisk en faldende tendens i udledningen, når man klimanormaliserer korrekt, og det må vi kræve, at der bliver, sagde Troels Toft i Herning.

Kigger på bedre måde at klimanormalisere

Fra seniorrådgiver Hans Thodsen lyder det, at måden, som forskerne i Novana-rapporten klimanormaliserer på – så man kan sammenligne år, hvor vandet i vandløbene, der transporterer kvælstof ud i havene, enten løber meget stærkt som i 2017 eller står helt stille som i 2018 – er, at man i vandløb tager den gennemsnitlige afstrømning siden 1990.

- Altså, vi ser på: Hvis nu der havde løbet en gennemsnitlig mængde vand igennem et vandløb i et år, så ville vi have den og den udledning.

- Om vi så i fremtiden også kan korrigere for temperatur og andre ting og sager, der har vi et projekt liggende. Det kan vi måske godt.

Men hvis I korrigerede for det, tror du så, at man ville komme frem til en lavere korrigeret udledning i 2017?

- Nej, det ville vi ikke. Så meget regnede det heller ikke i 2017.

Fra Hans Thodsen lyder det, at når næste års Novana-rapport kommer – den, der dækker tørkeåret 2018 – så skal man altså bemærke, at der i det korrigerede tal for udledning bliver korrigeret op, så man tager højde for, at kvælstoftransporten til havet her har været mindre end i et »normalt« år.

Hans Thodsen tør for nuværende ikke spå om, hvordan det kommer til at gå med udviklingen i næste års rapport.

- Det er svært at spå om, hvad det her tørre 2018 får af effekt. Det ved vi ikke endnu, siger han.

* Rettelse: I den trykte udgave af Effektivt Landbrug er der ved en fejl skrevet, at forskellen mellem den korrigeret udledning og baselinefremskrivningen er cirka 6.000 tons. Det rigtige tal er cirka 4.000 tons.