På Ellinge Minkfarm og hos alle kollegerne har det de seneste 10 dage været en kamp mod uret at skulle aflive samtlige mink. Den ulykkelige situation har samtidig været nærmest uden informationer fra myndighederne.
MINK I fem maskiner på rad og række bliver flotte mink flået i døgndrift på Ellinge Minkfarm. Ikke mindre end 35 medarbejdere knokler for at nå at pelse bedriftens 75.000 mink og yderligere 100.000 mink, som bearbejdes for kolleger både på Fyn, Jylland og Sjælland, inden deadline.
Netop ordet »deadline« fik onsdag den 4. november klokken 16.00 på et splitsekund dobbeltbetydning for alle danske minkavlere. Dels at de her af statsminister Mette Frederiksen fik 10 dage (frem til søndag den 15. november klokken 23.59) til at aflive samtlige danske mink for at hindre spredning af en corona-mutation, og dels reelt fik dødsstødet som erhverv.
Et erhverv, som bibringer Danmark milliarder af kroner i omsætning og eksportindtægter. Men som uden de unikke avlsdyr, der er fremavlet gennem generationer af de danske pelsdyravlere, ikke længere har en fremtid.
Uvirkeligt
- Det var et chok for os, familien og alle vores folk. Vi har driftsledere, som har været her i 15 og 10 år, og alle medarbejdere har en andel i vores kvaliteter, og det vi står for som virksomhed. Det har bare helt, helt uvirkeligt, at grundlaget forsvinder fra den ene dag til den anden.
Indehaver Niels Danielsen og medarbejderne gik straks i gang med aflivningen, i håb om at få kompensationen, som blev stillet i udsigt på pressemødet på skæbnedagen.
- Siden blev det meldt ud, at foderforsyningen ville lukke ned den 15. november, og derfor er det om at redde så mange skind som muligt, siger den østfynske minkavler, mens han følger de travle medarbejderes kamp i det topmoderne pelseri. Samtidig bakker farmens lastvogn til rampen, endnu en gang fuldt lastet med aflivede mink fra en af de jyske kolleger, som får pelset i Ellinge.
Lille håb
Her denne grå november-morgen klynger Niels Danielsen sig stadig til det lille håb om, at der senere på ugen måske findes en politisk løsning, så avlsdyrene eller nogle af dem måske kan få lov at overleve.
Det er altafgørende, hvis den hæderkronede danske minkproduktion skal have en chance i fremtiden.
I en af farmens store minkhaller viser han de flotte minktæver frem, som endnu ikke er aflivet.
- Det er avlsdyrene, som vi nøje har udvalgt og vejet. De skulle være grundlaget for næste års produktion, fortæller Niels Danielsen, der hvert år har brug for omkring 15.000 tæver og 3.000 hanner til avlen i sine i alt fire farme.
Fra 1966
Han begræder, at avlsgrundlaget på denne måde forsvinder. Besætningen stammer helt tilbage fra 1966, hvor hans far Jens Danielsen startede i Ørbæk med indkøbet af ti mink. Fra barnsben har Niels Danielsen været med i minkproduktionen, fra 2005 som et I/S med faderen, og fra 2012 som personlig ejer.
- Vi har i den grad manglet information om erstatningsforholdene og generelt opbakning fra myndighederne og for dens sags skyld af vores organisation i denne svære situation. Heldigvis har vi egentlig ikke haft tid til at tænke dybt over, hvad det egentlig er, vi er i gang med. Og slet ikke om fremtiden.
Stor opbakning
Samtidig glæder Niels Danielsen sig over den store opbakning, som han har mødt fra venner og fra lokalsamfundet.
- Der har været mange medfølelser i telefonen. Både den lokale vognmand, Højbo Transport, og fragtmanden Holmegaard Transport, har tilbudt ekstra kørsel og levering af frysecontainere her i weekenden til de mange aflivede mink. Og fra Hverringe Gods, hvor min søn Daniel er i praktikforløb, tilbød Rune (inspektør Rune Gjengedal, red.) hjælp med arbejdskraft, hvis vi har behov.
Også fra pengeinstituttet Nordea og råvareleverandøren DLG har der været stor velvilje, fremhæver Niels Danielsen, mens han i sagens natur frygter for konsekvenserne.
Andre aktiviteter
- Værdien af vores store produktionsapparat bliver nærmest lig nul. Og hvad med mig og familien? Måske må jeg ud at finde et helt nyt erhverv.
I skrivende stund klynger Niels Danielsen stadig til den lille flig af håb for en løsning. Igennem de senere år har han sørget for at skabe andre aktiviteter ved siden af minkproduktion, men nogen fremtidige tiltag er ikke i pipelinen lige nu.
I stedet gælder det aflivning og nedfrysning af døde mink i døgndrift for at reddes det, som kan.
Går ud over kvaliteten
- Normalvis pelser vi fra den 10. november til omkring 1. december. Derfor går det ud over skindkvaliteten, her hvor pelsene ikke er færdigudvokset. Heller ikke nedfrysningen af aflivede mink til pelsning senere er optimalt for pelskvaliteten, understreger Niels Danielsen, der allerede efter statsministerens drastiske udmelding den 4. november tog beslutningen om at aflive og destruere et stort antal af de mørke mink.
- Dem pelser vi tidligst i slutningen af november. Derfor er de intet værd, siger den 44-årige minkavler, som trods de faldende minkpriser hidtil har haft en rentabel produktionsøkonomi, ikke mindst takket være de sideløbende aktiviteter som kundeopgaverne, partshaver i en minkproduktion i Litauen og markdrift på omkring 300 hektar.
Som alle øvrige minkproduktioner har Ellinge Minkfarm løbende fået taget prøver i corona-testprogrammet. Og som hos de andre 20 minkavlere på Fyn har alle prøver været negative.
Ellinge Minkfarm
- Ejerforhold: Personligt ejet af Niels Danielsen (44) siden 2012. Farmen blev grundlagt i 1966 af faderen, Jens Danielsen, som indkøbte ti mink. Fra 2005-2012 var Ellinge Minkfarm et I/S, ejet af far og søn
- Bedriften: Der produceres årligt 75.000 skind fra fire farme – to i Ellinge, en i Fangel og en i Frørup. Desuden partnerskab i litauisk minkfarm. For kunder pelses 100.000 mink. Markdrift på 300 hektar.
- Ansatte: 15 fastansatte. I pelsningssæsonen er staben på 35 medarbejdere