Mange mennesker er bange for edderkopper, og nogle lider ligefrem af araknofobi, som betyder, at de har en urationel og vedvarende frygt for edderkopper. De lange ben, deres hurtighed og tanken om at de måske bider, er også meget utiltalende træk.
I 1990 havde filmen »Araknofobi« premiere, og med tidens filmstjerner som Jeff Daniels og John Goodman på rollelisten var der lagt op til en biografsucces. Hvis ikke folk var bange for edderkopper før, så var de det efter, de havde set filmen. For dem er følgende ikke gode nyheder: Vi har faktisk fugleedderkopper herhjemme.
Den danske fugleedderkop kaldes også tapetseredderkop. Hannen bliver op til 12 millimeter, og den store hun bliver op til 18 millimeter. Arten er ret sjælden, og findes kun på solbeskinnede og sydvendte skråninger med meget lang kontinuitet.
Her lever arten i en 30 til 40 centimeter lang gang i jorden og i et rørformet spind. Der hænger noget spind ud af gangen, og det ligner en lille grå uldsok. Når et byttedyr, som for eksempel en bænkebider eller en bille kommer forbi, bides det med de lange gifttænder, og trækkes derefter ind i hulen.
Artens føde består af græshopper, fluer, tusindben og andre insekter. Hunnen har dog en lidt anden diæt. Som man ser det hos mange andre edderkoppearter, så har hunnen en vane med at æde hannen efter endt parring.
I denne tid kan man være heldig at se de danske fugleedderkopper over jorden, da de leder efter mager. Kig efter de små »uldsokker« i den lave bevoksning på egnede steder, der er sydvendte og solbeskinnede.
Når du finder dem, så ved du, at du er på rette spor. Lad edderkopperne være på jorden. Nok er fugleedderkoppen kun omkring to centimeter lang, men den har et meget kraftigt bid. Du kan finde dem her i september og oktober.