Efteråret byder ind imellem på mange dages gråvejr med småregn. Træernes smukke løvfaldsfarver bliver revet væk af den hårde vind, og de røde æbler har sluppet deres grene.
Der kan alt virke farveløst derude, men hvis man trodser vejrliget, og tager et smut ud i naturen, så er der altid farver at finde. En af de planter, der stråler endnu, er benved.
Benved er oftest en busk på mellem tre og seks meter, men den kan også vokse som et træ, der kan blive op til ti meters højde. Bladene er ellipseformede og fint savtakkede, og i denne tid ses de orange frø i de smukke purpuragtige kapsler.
Benved – eller almindelig benved – som den også kaldes, vokser langsomt, og den er ret hårdfør. Derfor bruges den ofte i hegnsbeplantning. I maj og juni sætter planten blomster. De er små og gulgrønne, og ikke noget der fanger øjet.
Trods blomsternes beskedne størrelse indeholder de en god del nektar, og de bestøves af mindre insekter. Plantens frugter er derimod meget iøjnefaldende og består af purpur eller lyserøde kapsler med fire klapper, der lukker op til de orangerøde kerner.
Frøene deri er hvide, og de spirer godt herhjemme. Benveds smukke farver i den mørke tid har gjort den populær som haveplante, og den tåler ret hård beskæring.
Arten har fået sit navn efter det meget hårde hvide ved, der næsten kan ligne knogler. Tidligere har den været brugt til fremstilling af forskellige redskaber, og den er stadig meget eftertragtet til trædrejning og træskæring.
Benved er giftig for mennesker, men hjorte kan spise de unge skud, og drosler spiser gerne af frugterne – og hjælper med at sprede plantens frø.
Hvis man vil ud at finde benved, og måske have lidt frø med hjem til haven, så se efter i hegn og skovbryn, gerne i områder med god næringsrig jord.
Kom ud det grå og find farverne. God tur.