Havrevimpen er tilbage

Det er blevet den tid på året, hvor det kribler voldsomt i fingrene på mange af os. Som køerne, der venter på den friske eng, går vi brølende omkring, og kigger til vejret og varmen, der er på vej. Vi må ud på grunden og gøre klar til året, der kommer.

Også de trækkende fugle mærker, at det store årshjul er i bevægelse, og en dag er den hvide vipstjert pludseligt vendt tilbage – efter sin lange rejse til vinterkvarteret i Middelhavsområdet og Nordafrika.

Den langhalede og elegante fugl er nem at kende på sin sorte-hvide-grå fjerdragt. Derudover er dens navn meget sigende, og beskriver fuglens typiske adfærd, nemlig halens, der også hedder stjertens, konstante vippen.

Tidligere blev arten kaldt »havrevimpe«, der kan oversættes med »den, der vimser i havren«. Den lange hale gør, at fuglen er cirka 18 centimeter lang, og dens vingefang måler op til 30 centimeter.

Arten kaldes hvid vipstjert, da der også findes andre vipstjerter. I vintermånederne har vi kunne se bjergvipstjerten, der lever ved vores gode vandløb og gerne ved gamle vandmøller.

Bjergvipstjerten har en meget lang hale, og ryggen er grå. Der findes også den gule vipstjert, der ankommer lidt senere end dens hvide fætter. Gul vipstjert har kraftigt gul underside, og ryggen er grønlig.

Vipstjerten spiser insekter, som den oftest fanger med hurtige udfald på jorden.

Begge forældre hjælper med udrugning og opfostring af de to kuld, af fem-seks unger. Reden anbringes i et hulrum, meget gerne tæt på vand.

Man kan sætte redekasser op til vipstjerten. Kassen ligner en lille udgave af en tårnfalkekasse, og kan også bruges af rødstjert og grå fluesnapper.

Man kan møde den hvide vipstjert i hele Danmark, både i byens parker og på landets marker. Ofte opdages den på sit karakteristiske kald, der er et muntert todelt »tsi-vitt«.

Læs også