Kontinentets bølger af hed sommerluft har væltet ind over os, og givet os mange dage med tropiske temperaturer. Mange af os ville ønske, at denne sommer aldrig sluttede, men naturen fortæller os lige så stille, at den går på hæld. Et af de tydelige tegn er de trækkende fugle, der har overstået årets yngelpleje, og nu er på vej sydover.

På stranden vimser en fin lille kortnæbbet vadefugl med klare farver omkring. Det er den store præstekrave. Kendetegnene er kort orange næb med sort spids, hvid pandeplet, og den karakteristiske krave. I flugten kan den kendes fra den lille præstekrave på et tydeligt hvidt vingebånd.

Vingefanget er mellem 48 og 57 centimeter, og fuglen måler cirka 19 centimeter fra hale til næbspids. Den vejer op til 75 gram, og får mellem et og tre kuld af omkring fire unger.

Den store præstekrave bruger ikke meget tid på at bygge rede. En lille fordybning i sand eller sten er alt, hvad der skal til. Den primitive rede er dog ret dårligt beskyttet mod rovdyr.

Derfor opfører forældrefuglene dramatiske skuespil, og spiller sårede, hvis man kommer for tæt på deres rede. På den måde lokkes rovdyr og nysgerrige mennesker væk fra reden.

Stor præstekrave er den mest almindelige og største af vores tre præstekravearter. De andre arter er lille præstekrave, der ofte ses ved grus- og lergrave, og den sjældne hvidbrystet præstekrave, der næsten kun ses på øerne ved Jyllands vestkyst.

Præstekraver tilhører artsgruppen brokfuglene, der alle har store øjne og ret kort næb. De store øjne gør, at fuglen også har mulighed for at finde dens føde, der primært består af orme og insekter i de lyse sommernætter. Der er konkurrencen om føde ikke så stor som i de travle dagtimer.

Man kan finde de store præstekraver ved vores kyster, men også inde i landet – ved søer og åer.

Natur